Kommunal læsevejleder til skoleområdet ved PUC Aabenraa

fuldtid
Kommunal læsevejleder til skoleområdet ved PUC Aabenraa
  • Pædagogisk UviklingscenterCenter
  • Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev
Vi søger en kommunal læsevejleder med danskfaglig profil til skoleområdet

Brænder du for læseområdet og for udvikling af alle børns læse- og skrivekompetencer i en skole, hvor elever trives, udfordres og oplever, at de hører til?

Pædagogisk UdviklingsCenter Aabenraa (PUC) søger dig, der er en engageret og kompetent kommunal læsevejleder. Du skal i samarbejde med skolerne og forvaltningen være med til at styrke sprogudvikling, læsning og skrivning på almenområdet i en skole, der kan mere for flere. Er det mon dig?

Om jobbet
Du bliver en del af PUC, hvor kerneopgaven er alle elevers læring, dannelse og trivsel. Vi skal i samarbejde med skolerne bidrage til udviklingen af den enkelte skole og af hele skolevæsnet. Vi skal samtidig understøtte optimale vilkår for den gode skole med aktive, sunde og velfungerende læringsfællesskaber for alle børn og unge.

PUC består af et team af leder, konsulenter, tovholdere, vejledere og administrative medarbejdere. Sammen varetager vi en række administrative, pædagogiske og udviklingsorienterede opgaver inden for skoleområdet.

Dine opgaver
Dit fokusområde er almenområdet og styrkelse af den generelle læseindsats i tæt samarbejde med skoleledelser, læsevejledere, skolebibliotekarer, den kommunale læsekonsulent og PUC.

Du vil blive en ekstra ressource på læseområdet og vejleder praksisnært med afsæt i den enkelte skoles konkrete behov og i respekt for det, der allerede foregår.

Dine primære opgaver vil bl.a. være
  • at være med til at udarbejde Aabenraa Kommunes vejledende sprog-, læse- og skrivestrategi
  • at samarbejde med skolerne om at bidrage til at omsætte kommunens vejledende strategi for sprog-, læse- og skriveområdet til en lokal handleplan for den enkelte skole
  • at bidrage med idéer til konkrete indsatser og hjælpe med egnede undervisningsmaterialer
  • at iværksætte prøvehandlinger på skolerne, der understøtter ny viden og nye teknologiske muligheder inden for læsning og skrivning på skolerne
  • at have fokus på sprog-, læsning- og skriveudvikling i alle fag
  • at understøtte skolens arbejde med elevernes læselyst og inspirere til læseglæde
  • at deltage i både skolebibliotekarernes og læsevejledernes faglige netværk, så der er en rød tråd mellem det kommunale samarbejde og din praksisnære vejledning
  • at sætte forskningsbaseret viden i spil på sprog-, læse- og skriveområdet
  • at understøtte initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram - Frihed og fordybelse
  • at styrke almenområdet og en skole for alle i samarbejde med skolerne-

Om dig
Vi forventer, at du fagligt
  • er læreruddannet eller tilsvarende med relevant efteruddannelse f.eks. som læsevejleder
  • har stærke mundtlige- og skriftlige kompetencer i dansk og bred erfaring med undervisning i danskfaget herunder arbejdet med elevers sprog-, læse- og skriveudvikling
  • kan vejlede kvalificeret i forhold til metoder og valg af undervisningsmaterialer
  • har viden om læsetests og kan hjælpe med konkret opfølgning på testresultater
  • kan være med til at observere og løfte konkrete opgaver i en klasse
  • har kendskab til læse/skrive støtte og solide IT-færdigheder, og er dygtig til både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • kan løfte pædagogiske, administrative, koordinerende og udviklingsorienterede opgaver
  • har grundige og alsidige erfaringer med folkeskolen som organisation og læringsmiljø

Vi forventer, at du personligt
  • har handlekompetence og kan arbejde selvstændigt
  • er målrettet og struktureret med forskelligartede opgaver
  • er en positiv, fleksibel og inspirerende samarbejdspartner for skolerne og for forvaltningen og kan facilitere velfungerende videndeling på mange niveauer
  • er en nytænkende inspirator, der brænder for god, motiverende og lærerig undervisning

Vi tilbyder
  • en spændende og alsidig arbejdsdag med mulighed for at sætte dine kompetencer i spil i samarbejde med skolerne og især læsevejlederne og skolebibliotekarerne
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer, der brænder for det pædagogiske arbejde i folkeskolen
  • et godt arbejdsmiljø med medindflydelse og mulighed for faglig og personlig udvikling
  • tilbud om relevante kurser og efteruddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer i Pædagogisk UdviklingsCenter med ansættelse fra den 1. juni 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Ansættelsessted er det gamle rådhus i Tinglev, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lene Pagh, leder af PUC Aabenraa på mob. 2144 7725 eller e-mail: lhp@aabenraa.dk

Læs mere om Pædagogisk UdviklingsCenter og PPR

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest mandag den 6. april 2026
Samtaler gennemføres torsdag den 9. april 2026 fra kl. 12.00-16.00

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Log ind