Kom og leg på Grundtvigsvej

fuldtid
Kom og leg på Grundtvigsvej
  • Aarhus Kommune
  • 8260 Viby J

Kom og leg på Grundtvigsvej – Vi søger en pædagogmedhjælper!

Om jobbet
Vi søger en fast pædagogmedhjælper på 37 timer til Børnehuset Grundtvigsvej.

Vores hus rummer 34 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn, og vi er et team på 14 engagerede kolleger.
Vi vægter et tæt fællesskab, hvor alle ansatte kender og tager ansvar for alle børn. Vi arbejder på tværs af hele huset og er stolte af vores samarbejde.
Derfor søger vi en fleksibel pædagogmedhjælper, der har lyst til at arbejde både i vuggestuen og børnehaven – alt efter børnenes behov og husets struktur.

Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for børnene, hvilket kræver en skarp faglighed og evnen til at tilpasse sig børnegruppens skiftende behov. Vi tror på, at børns leg er fundamentet for læring og trivsel, og vi er optagede af at understøtte deres lege på en respektfuld og nysgerrig måde.

Vi arbejder også målrettet på at udvikle inspirerende læringsmiljøer, der inviterer til leg, udvikling og fællesskab.

Vi søger en pædagogmedhjælper, som har lyst til at:

  • Være en aktiv medskaber i husets pædagogiske udvikling og organisering.
  • Bidrage med idéer og tage medansvar for at skabe en ny og spændende hverdag.
  • Arbejde med fokus på deltagelsesmuligheder og børnefællesskaber.

Dine kommende kolleger fortæller:
Vi er en mangfoldig personalegruppe, hvor køn, alder og baggrund varierer. Fælles for os alle er passionen for 0-6-årsområdet og det gode børneliv.
Vi elsker vores store legeplads, der er omgivet af skov, med bakker, kroge og legezoner, der fremmer børns motorik og fantasi. Vi arbejder aktivt på at videreudvikle legezonerne – her håber vi, du vil være med!

Hver uge laver vi mad over bål med børnene, og vi holder "Fælles Fredag", som styrker fællesskabet på tværs af stuerne.

Vi arbejder som ét hus, hvor vi hjælper hinanden på tværs af vuggestue og børnehave, når der er behov.

Vi tilbyder dig:

  • En mentorordning, så du får en god opstart og bliver godt integreret i huset og i kollegafællesskabet.
  • Mulighed for at udvikle og skabe inspirerende læringsmiljøer for børn i alderen 0-6 år.
  • En engageret og samarbejdsvillig forældregruppe, der bakker op om huset.

Vi drømmer om, at du:

  • Er engageret, nærværende og brænder for at være på gulvet sammen med børnene.
  • Går i øjenhøjde med børnene og møder dem med positive forventninger.
  • Kan arbejde selvstændigt i mindre grupper og tage initiativ til aktiviteter ud fra børnenes interesser.
  • Kan følge pædagogernes anvisninger og støtte op om pædagogiske indsatser.
  • Er ansvarlig, stabil, fleksibel og har et godt overblik.
  • Er initiativrig, handlekraftig og praktisk anlagt.
  • Er udadvendt, positiv og robust – både i medgang og modgang.
  • Har tålmodighed og kan arbejde med rutiner og gentagelser.
  • Viser glæde, mildhed og empati i mødet med børn, forældre og kollegaer.

Om os
Børnehuset Grundtvigsvej har fire stuer:

  • Violet og Turkis (børnehave)
  • Gul og Orange (vuggestue)

Stuerne bindes sammen af et stort fællesrum, som bruges til bevægelse, fællesaktiviteter og fredagsarrangementer.

Vi ligger centralt i Viby, tæt på Viby Torv – nemt at komme til med offentlig transport. Vi har ladcykler, så vi let kan tage på ture ud i naturen eller rundt i byen.

Børnehuset er en del af Viby-Rosenvang Dagtilbud i Aarhus Kommune. Her er der stort fokus på legens betydning for det gode børneliv og på at styrke brede børnefællesskaber.

Vil du være med?
Så send din ansøgning til os – vi glæder os til at høre fra dig!
 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk Leder Katrine Damsgaard tlf.: 4185 8238 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  Vi ansætter løbende  
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind