Kokkeelev med passion for grøn gastronomi – udvikl dit håndværk i vores to levende kantiner i Hedehusene

fuldtid
Kokkeelev med passion for grøn gastronomi – udvikl dit håndværk i vores to levende kantiner i Hedehusene
  • Compass Group Danmark A/S
  • Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene

Denne læreplads er til dig, som vil være blandt de første til at starte på den helt nye uddannelse ”Gastronom med specialet kok – grøn gastronomi”

Hos os får du en elevtid med fokus på grøn madglæde, gode råvarer og et stærkt fællesskab i køkkenet.

Hvordan ser hverdagen ud hos os?
Vi laver mad til 650 gæster fordelt på to kantiner – hvoraf den ene er en satellitkantine. Vi serverer frisklavet mad med sæsonens bedste råvarer og lader ofte det grønne spille hovedrollen i retterne – uden at alt er vegetarisk.

Vi elsker at skabe dagens højdepunkter for vores gæster ved at sætte ekstra krydderi på hverdagen med temadage og sjove happenings. Her er der plads til kreativitet, variation og idéer, der kan mærkes – både på tallerkenen og i stemningen.

Et sammentømret team, der står klar til at lære fra sig
Du bliver en del af et team på 13 kollegaer. Stemningen er let og hyggelig, og vi tager samarbejde lige så seriøst som maden. Vi arbejder tæt sammen på tværs af køkkenet og tager os tid til at dele vores viden.

Som elev bliver du en aktiv del af teamet fra starten – og vi støtter dig i at udvikle både dine færdigheder og din faglige nysgerrighed.

Hvordan er det at være elev i vores kantine?
Hos os får du en lærerig elevtid, hvor du gradvist får mere ansvar og bliver en del af hele processen – fra planlægning til servering. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Tilberedning af kolde og varme retter med fokus på grøntsager i sæson
  • Planlægning og klargøring til servering i større skala
  • Anretning og præsentation, hvor både smag og udtryk er i fokus
  • Gæstekontakt og god stemning i kantinen
  • Egenkontrol, hygiejne og fødevaresikkerhed
  • Tæt samarbejde i køkkenet – vi løfter som ét hold

Du tager ansvar for din egen læring – med os som sparringspartnere, der guider dig undervejs.

Derfor skal du blive elev hos os
Hos os bliver du en del af et professionelt køkken, hvor kvalitet, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd. Med 650 daglige gæster får du erfaring med gastronomi i større skala – samtidig med at vi værner om håndværket og råvarerne. Du får:

  • En tryg, varieret og lærerig elevtid
  • Faste arbejdstider: mandag–torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.30
  • Et solidt fundament for din fremtid som kok med specialet ”kok – grøn gastronomi”
  • Gode arbejdsforhold med sundhedsordning

”Som elev hos os inviterer vi til et stærkt fællesskab. Vi samler alle vores elever 1–2 gange om året for at give jer yderligere faglig inspiration og mulighed for at danne netværk med andre i samme situation.”

– Thais Brask-Simonsen, Head of HR Service med ansvar for elever i Compass Group.

Hvem leder vi efter?
Du har gennemført dit grundforløb og er klar til at starte i kokkelære med speciale i grøn gastronomi. Du har en stor passion for det grønne køkken og har lyst til at udvikle dit kokkehåndværk i praksis. Derudover forestiller vi os, at du:
  • Arbejder selvstændigt og struktureret – med kollegaer tæt på
  • Er ansvarsbevidst og mødestabil
  • Trives i et køkken med tempo og tæt samarbejde
  • Er serviceminded og bidrager til den gode stemning
  • Forstår, taler og skriver dansk
  • Har gyldigt kørekort – kategori B

Det vigtigste er din nysgerrighed og motivation for at lære – resten skal vi nok hjælpe dig med.

Vil du være vores nye elev?
Send dit CV og et par ord om, hvorfor du gerne vil være kokkeelev hos os. Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at byde vores nye elev velkommen snarest muligt.

Log ind