Bliv en del af et kvalitetsbevidst og kreativt køkkenteam
Kunne du tænke dig en spændende og alsidig hverdag i et sæsonorienteret restaurantkøkken med både menuer og à la carte? Har du sans for detaljen, arbejder struktureret og trives i et køkken med høje ambitioner? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en kok til vores kolde parti – gerne med middel erfaring eller evt. nyudlært– som har lyst til at udvikle sig i et professionelt og engageret team. Det kolde parti arbejder med alt fra forretter, konditorarbejde og desserter til anretninger, frokostretter og kreative sæsonkomponenter.
Køkkenet på Knudhule Badehotel består af 14 fuldtidsansatte fordelt på varmt og koldt parti samt elever og assistenter. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab og refererer direkte til souschef og køkkenchef.
Vi leder efter dig, der – ligesom os – vægter håndværket højt og er stolt af det, du leverer, til glæde for både gæster og kolleger.
Vi forventer, at du:
er faglært kok eller har tilsvarende erfaring
har godt styr på grundteknikker og arbejder struktureret
har øje for detaljen og forstår vigtigheden af præcision i det kolde køkken
trives i et køkken med tempo og samarbejde på tværs af partier
er en god kollega med en positiv, åben og professionel tilgang
har lyst til at udvikle dig fagligt
Til gengæld tilbyder vi:
en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer samt pension
en god vagtplan med 3–4 arbejdsdage pr. uge og fri hver anden weekend
et stærkt sammenhold og et godt arbejdsmiljø
ordnede og professionelle arbejdsforhold
en spændende og varieret hverdag med mulighed for at sætte dit præg
gode muligheder for faglig og personlig udvikling
mulighed for midlertidig bolig eller pendlerbolig
mulighed for videreuddannelse
Spørgsmål?
Kontakt køkkenchef Dean Jespersen på tlf. 86891407
Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. april 2026, men venter gerne på den rette.