Kok eller cater til kantine i Esbjerg – vær med til at løfte vores grønne køkkenprofil

fuldtid
Kok eller cater til kantine i Esbjerg – vær med til at løfte vores grønne køkkenprofil
  • Compass Group Danmark A/S
  • Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg N

Brænder du for at lave lækker, grøn og moderne hverdagsmad, og vil du være en del af et nyt køkkenteam? Trives du i en kantine, hvor der er højt til loftet, plads til grin og hvor samarbejdet med kunden er nemt og smidigt?

Så er du måske vores nye kok eller cater på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg!

En kantine i udvikling – og du kan sætte dit præg på den
Kantinen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er et sted med god energi, nysgerrighed og lyst til at flytte os fagligt. Her arbejder vi målrettet på at styrke den grønne madprofil.

Her bliver du en del af et nyt set-up, hvor vi sammen med køkkenchefen bygger et stærkt og velfungerende team op.

Vi har en flad struktur, hvor alle bliver hørt, og hvor der er plads til både gode idéer og gode grin. Her kan du være dig selv, være faglig, og samtidig være med til at løfte vores kvalitetsniveau dag for dag.

Hverdagen i køkkenet
Vores gæster er mangfoldige og kommer med forskellige kulturelle baggrunde, men de har én ting til fælles: De elsker god mad. Mange af dem er kvinder under uddannelse, og de værdsætter både sundhed, variation og et indbydende måltid, der giver energi til dagen.

Du bliver en vigtig del af den daglige drift, hvor du – i tæt samarbejde med køkkenchefen – kommer til at:

  • Tilberede indbydende, velsmagende frokostretter
  • Udvikle og styrke vores grønne profil
  • Bygge videre på en spændende og kreativ salatbar
  • Sætte dit præg på menuplanlægning og råvarevalg
  • Bidrage til struktur, egenkontrol og en velkørende hverdag
  • Bidrage til en kultur, hvor humor, faglighed og teamwork går hånd i hånd

Her får du frihed til at eksperimentere, tænke grønt og sætte klare fingeraftryk på den mad, vores gæster møder hver dag.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med det grønne køkken
  • Har gode idéer til en spændende og varieret salatbar
  • Er faglært kok eller cater og/eller har solid erfaring fra storkøkken/kantine
  • Trives i et lille team, hvor man hjælper hinanden
  • Er smilende, åben og god til at skabe en afslappet stemning
  • Har lyst til at være med i et set-up, som du kan forme helt fra start

Og vigtigst: Du brænder for at lave mad fra bunden med omtanke og kvalitet.

Det tilbyder vi dig
Hos Compass Group får du:

  • En fast stilling på 37 timer
  • En rolle med stor indflydelse på kantinens grønne profil
  • Gode arbejdstider: mandag til fredag kl. 06.00-14.00 – så du får en hverdag med stabile rammer og fri hver aften og weekend
  • Mulighed for at tænke nyt, teste idéer og løfte kvaliteten sammen med køkkenchefen
  • En hverdag præget af humor, nærvær og god samarbejdskultur
  • En arbejdsplads, hvor vi sammen bygger noget stærkt og fagligt ambitiøst
  • Ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Du bliver en del af en stor organisation med mange faglige sparringspartnere, og en kantine med potentiale, hvor du kan mærke din betydning.

Vi ønsker opstart 2. februar 2026 – eller efter aftale.

Klar til at være med?
Send dit CV allerede i dag. Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind