KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie – søger caféansvarlig

deltid
KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie – søger caféansvarlig
  • KØN
  • Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C

KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie – søger caféansvarlig

Med en central placering, lige bag Aarhus Domkirke, har Køn - Museum for kønnenes kulturhistorie til huse i en smuk, fredet bygning. KØN er et statsanerkendt museum. Vi er ca. 40 ansatte (21 årsværk), som på tværs af fagligheder og aktiviteter arbejder med ligestilling, diversitet, mangfoldighed og kønshistorie. Vi søger nu en medarbejder, som får ansvar for at udvikle og drive museumscaféen.

Om museumscaféen

KØN vil gerne være et åbent og attraktivt mødested, som danner grobund for nye og eksisterende fællesskaber, og som tiltrækker mange forskellige mennesker. Vi vil gerne inddrage publikum og være et sted, hvor man føler sig velkommen, hvor man gerne vil bruge tid, og som man glæder sig til at vende tilbage til.

Museumscaféen spiller i den forbindelse en helt central rolle. Drømmen er at skabe et attraktivt mødested for veninder på tur, for fædregrupper, læseklubber, nørklefællesskaber og børnefamilier – hvor sociale relationer kan dyrkes og nye fællesskaber opstå. Vi søger en person, som har lyst til at være med til at realisere denne drøm.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Som caféansvarlig på KØN bliver du en væsentlig del af vores ansigt udadtil. Du kommer til at være på gulvet, at producere og servere mad og drikke. Samtidig er det dig, der har styr på alt fra egenkontrol, prissætning, vagtplaner og fordeling af opgaver. Dine arbejdsopgaver falder inden for tre overordnede områder, som dog ofte lapper ind over hinanden, nemlig drift, udvikling og personale.

Drift

  • Produktion og servering af mad og drikke

  • Forhandling af leverandøraftaler i caféen

  • Prissætning i samarbejde med museets direktør og økonomimedarbejder

  • Indkøb, lagerstyring

  • Egenkontrol samt ansvar for at procedurer udformes og implementeres

Personale

  • Ansættelse og oplæring af cafémedarbejdere

  • Vagtplanering og fordeling af arbejdsopgaver

  • Afholdelse af personalemøder for cafémedarbejderne i samarbejde med direktøren

Udvikling

  • Ansvar for at skabe aktiviteter i caféen for forskellige målgrupper

  • Ansvar for at udvikle og afholde B2B-arrangementer i samarbejde med ansvarlig for erhvervsklub

  • Udvikling af menu

  • Synliggørelse af caféen

PROFIL

Vi søger en person, som:

  • Er uddannet kok eller ernæringsassistent og har erfaring med cafédrift

  • Arbejder selvstændigt, er god til at organisere og prioritere sine opgaver og kan bevare roen i tilspidsede situationer

  • Har god ordenssans, er kvalitetsbevidst og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper

  • Er imødekommende og serviceminded over for kollegaer, frivillige og museets gæster

  • Er god til at formulere sig både mundtligt og skriftligt og er fortrolig med brug af IT og de gængse office-programmer og har erfaring med SoMe

  • Har en ren straffeattest

Opfylder du ikke alle kriterier, eller har du andre egenskaber, som du ser som relevante i ovenstående opgaver, vil vi meget gerne modtage din ansøgning alligevel med uddybning af evner og interesser.

VI TILBYDER

Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsliv i en enestående fredet bygning. Vi er en forholdsvis lille arbejdsplads med et godt samarbejde på tværs af organisationen, og der er ikke langt fra beslutning til handling. KØN er et hus, hvor der er mange store og små opgaver, og i hverdagen hjælper vi helt naturligt hinanden.

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen som caféansvarlig er en deltidsstilling. Du administrerer selv din arbejdstid (32 timer pr. uge) under hensyntagen til følgende: Den daglige arbejdstid ligger inden for tidsrummet 08.00-17.00. Du skal være forberedt på vekslende arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for den gældende uddannelse. Stillingen ønskes besat snarest muligt

ANSØGNING

Vil du høre mere om stillingen, kontakt direktør Karen Friis på mail kf@konmuseum.dk

Motiveret ansøgning vedlagt cv og evt. andre relevante bilag sendes som én samlet pdf til job@konmuseum.dk

Ansøgningsfrist: mandag d. 13. april. Samtaler afholdes: mandag d. 20. april

KØN – museum for kønnenes kulturhistorie arbejder aktivt med diversitet og inklusion. Museet opfordrer derfor alle uanset køn, kønsidentitet, etnisk baggrund, seksuel orientering, alder og religion til at søge stillingen.

 

Log ind