Køkkenmedhjælper til kantine i Søborg – bliv en del af et sammentømret team med god energi

fuldtid
Køkkenmedhjælper til kantine i Søborg – bliv en del af et sammentømret team med god energi
  • Compass Group Danmark A/S
  • Gladsaxevej 305, 2860 Søborg

Har du erfaring fra køkken eller kantine – og trives du i en hverdag med tempo, teamwork og god mad lavet fra bunden?

Hos os bliver du en del af et køkkenteam med fokus på faglighed, fællesskab og gode gæsteoplevelser.

God mad, godt samarbejde og plads til grin
I kantinen i Søborg laver vi hver dag frisk og velsmagende mad til omkring 300–320 gæster. Vi arbejder med gode råvarer og gør os umage med både smag, præsentation og service.

Du bliver en del af et team på otte kollegaer, hvor samarbejdet er tæt, og humøret højt. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaver, så dagen fungerer – både i køkkenet og ude hos gæsterne – og der er altid plads til grin undervejs. Hos os er fællesskabet stærkt, og vi løfter i flok.

Dine opgaver
Som køkkenmedhjælper får du en alsidig rolle, hvor du hjælper til på tværs af køkkenet. Du arbejder især med vores salatbar, hvor friskhed, farver og præsentation er i fokus.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Klargøre og anrette salater med årstidens bedste råvarer
  • Bidrage til opvask og oprydning – især i kantinens åbningstid
  • Give gæsterne en god og imødekommende service
  • Servicere kaffemaskiner ved ferie og sygdom

Hvem er du?
Du har erfaring fra køkken, kantine eller lignende. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
  • Er hjælpsom, tager initiativ og samarbejder naturligt med dine kollegaer
  • Er serviceminded, positiv og imødekommende
  • Forstår og taler dansk

Hvad tilbyder vi?
Hos os bliver du en del af et køkken, hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde er en fast del af hverdagen. Du kan blandt andet se frem til:

  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: mandag–torsdag kl. 07.00–15.00 og fredag kl. 07.00–14.30
  • Mulighed for udvikling, kurser og eventuel uddannelse på sigt
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgskonto, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Har vi vækket din appetit?
Så send os dit CV. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen den 1. april – men vi venter gerne på den rette.

Log ind