Køkkenmedhjælper til kantine hos Bestseller i Skanderborg – faste dagtimer og et stærkt team

deltid
Køkkenmedhjælper til kantine hos Bestseller i Skanderborg – faste dagtimer og et stærkt team
  • Compass Group Danmark A/S
  • Stilling Kirkevej 10, 8660 Skanderborg

Vil du have et job med faste dagtimer, fri i weekenderne og en hverdag i et lille team, hvor I løfter i flok?

Så er det måske dig, vi leder efter som køkkenmedhjælper i en tidsbegrænset stilling fra 1. april til 14. august.

En oplagt mulighed for dig, der fx holder sabbatår eller studerer – eller dig, der ønsker et job med god balance i hverdagen i en periode.

Sådan er din nye arbejdsplads
Hos Bestseller i Skanderborg driver vi en kantine, hvor vi hver dag laver mad til omkring 150 gæster. Vi arbejder med gode råvarer og gør os umage med både smag, præsentation og service – og sammen skaber vi et af dagens højdepunkter for vores gæster.

Du bliver en del af et sammentømret team på tre kollegaer, hvor vi hjælper hinanden og får hverdagen til at spille – både i køkkenet og ude hos gæsterne.

En hverdag med variation og fælles indsats
Som køkkenmedhjælper får du en bred rolle i køkkenet, hvor du er med hele vejen fra forberedelse til servering.

Din dag starter i køkkenet sammen med dine kollegaer – måske med 5 kg gulerødder, der skal skrælles og snittes. Snart dufter det af frokost, og du er med til at gøre salatbaren klar, så den står skarp og indbydende, når gæsterne kommer. Efter serveringen hjælper du med oprydning og opvask, så køkkenet igen står klar til en ny dag.

Kort sagt: du springer til, hvor der er brug for dig, og er en vigtig del af flowet i køkkenet.

Dine opgaver
Du får en varieret hverdag, hvor du blandt andet:

  • Hjælper med forberedelse af råvarer og lettere madlavning

  • Anretter og fylder op på salatbar og buffet

  • Møder gæsterne med et smil og bidrager til en god oplevelse

  • Bidrager til opvask og oprydning – vi løfter i flok

  • Leverer frokost til vores nabokontor

Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring, så du er klædt godt på til dine nye opgaver.

Hvem er du?
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er din tilgang og lyst til at tage fat. Erfaring med madlavning og opvask er en fordel, men ikke et krav. Du skal dog have et gyldigt kørekort, så du kan levere frokost i bil.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Tager ansvar og går til opgaverne med god energi

  • Har et godt overblik og tager initiativ, når du ser noget, der skal gøres

  • Trives i en hverdag med variation og tempo

  • Er serviceminded og bidrager til en positiv stemning blandt gæster og kollegaer

Det får du hos os

  • En tidsbegrænset stilling på 30 timer om ugen (1. april – 14. august)

  • Arbejdstid på hverdage kl. 08.30-15.00 – fri aftenener og weekender

  • En hverdag i et lille, stærkt team med tæt samarbejde

  • Nemme transportmuligheder – bus lige til døren og gratis parkering

  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Få et indblik i vores hverdag på Instagram @foodandco144410 eller på vores hjemmeside.

Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV allerede i dag – vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind