Køkkenmedarbejder søges til modtagekøkkenet på Grindsted Sygehus

fuldtid
Køkkenmedarbejder søges til modtagekøkkenet på Grindsted Sygehus
  • Grindsted Sygehus
  • Engparken 1, 7200 Grindsted
Har du lyst til at arbejde i et mindre køkken med 6 kollegaer, som sammen sørger for, at patienter og personale får tilbudt velsmagende og lækker mad? Vi har en fast stilling til ansættelse 01.02.2026 i modtagekøkkenet på Grindsted Sygehus, med mulighed for 30 - 37 timer/uge og arbejde hver 3. weekend. Vi er en lille sammentømret flok, der dagligt yder vores bedste for at understøtte patienternes behandling med indbydende og velsmagende kost, og leder efter den helt rigtige kollega til at være en del af vores hold.
Gerne kostfaglig baggrund eller uddannelse - erfaring på området er en fordel, men ikke et krav.

Stillingen indeholder:
  • Dagvagter fra kl. 6.00 til 13.30 og ca. én sen vagt pr uge (kl. 09.30-17.00)
  • Produktion af varmholdt mad, samt bagning, færdigtilberedning af kølemad, tilberedning af salater, lune retter, pålægsfade, mødeservering, caféudvalg, egenkontrol, opvask og rengøring, samt eventuelt indkøb via vores online indkøbssystem.
  • Arbejde med miljø- og bæredygtighedsindsatser
  • Tæt og godt samarbejde i personalegruppen, som er meget gode til at hjælpe hinanden
  • Dialog med plejepersonalet og kollegaer i Køkkenet på Esbjerg Sygehus
Du har følgende styrker/kompetencer:
  • Har erfaring og gerne uddannelse inden for området
  • Er interesseret i dit arbejde og kollegaer, og ønsker at yde en god service
  • Høj faglighed og sætter kvalitet højt
  • Overblik og god til at planlægge arbejdet
  • Kan, og vil medvirke til positiv dialog og samarbejde både internt i køkkenet og med vore samarbejdspartnere/kunder
Vi tilbyder en afdeling, som lægger stor vægt på:
  • At have engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som trives
  • At yde en god service til vore patienter og personale
  • At kvaliteten er høj og maden er indbydende
  • At være en arbejdsom og effektiv virksomhed med løbende fokus på at skabe en udviklings–og forbedringskultur sammen med hinanden
  • At være en synlig afdeling i organisationen, som samarbejder på tværs
  • At vi har det gode humør med på arbejde hver dag
  • At have styr på gældende lovkrav på køkkenhygiejneområdet
Køkkenorganisationen har i alt ca. 64 fuldtidsstillinger, hvor den enkelte medarbejder indgår i et team til en rationel køkkendrift. Fysisk er vi i køkkenet i Esbjerg og modtagekøkkenerne i Grindsted og ved psykiatrien i Esbjerg.

Yderligere oplysninger Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved funktionsleder i Køkkenet, Berit Langæble Hansen 79 18 25 15 eller køkkenchef, Adam Hedevang Malmø på 79 18 25 16.
Du kan også læse mere om køkkenet HER.

Ansøgningsfrist senest den 23.11.2025. Ansættelsessamtaler afholdes kort tid herefter.
Ansøgning sendes via linket til højre, vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind