Køkkenchef søges til Restaurant Mast i Middelfart

fuldtid
Køkkenchef søges til Restaurant Mast i Middelfart
  • Smag & Slægt ApS
  • Havnegade 8C, 5500 Middelfart

Køkkenchef søges til Restaurant Mast i Middelfart

Drømmer du om at lede et mindre køkkenteam med udsigt over Lillebælt, hvor kvalitet og gode råvarer går hånd i hånd? Så kunne du være vores nye køkkenchef!

Om os

Restaurant Mast er en fransk-inspireret perle beliggende på Kulturøen i Middelfart med den smukkeste udsigt over vandet. Vores koncept blander klassisk fransk gastronomi med lokale råvarer – især friskfanget fisk og små kreative retter, men også saftige bøffer og dessertklassikere. Vi serverer både à la carte, sæson menuer og afholder selskaber og arrangementer i vores lokaler – restauranten rummer ca. 80 gæster, og vi har desuden et selskabslokale med plads til godt 100 personer.

Om stillingen

Som køkkenchef hos Mast vil du have ansvar for:

  • Ledelse og udvikling af kokke, køkkenmedhjælpere og elever

  • At sikre høj standard i smag, præsentation og hygiejne

  • Menuudvikling i samarbejde med ejerledelse

  • Varebestilling, lagerstyring og optimering af køkkenets drift

  • Økonomisk ansvar for køkkenet, herunder vareforbrug, kalkulationer og bundlinje

  • At arbejde med KPI’er og nøgletal – f.eks. dækningsgrad, svind og effektiv bemanding

  • At sikre, at køkkenet fungerer effektivt i både hverdag og ved selskaber

Vi forventer, at du

  • Er faglært kok – gerne med erfaring fra lignende stilling

  • Trives i en driftende rolle, hvor du både står i prep, service og selskabsafvikling

  • Kan tage ansvar i køkkenet og gå forrest i hverdagen

  • Har naturligt overblik og kan skabe struktur i driften

  • Kan motivere og samle et team gennem tydelighed og godt humør

  • Har forståelse for råvareforbrug, planlægning og økonomi – uden at det fylder hele din hverdag

  • Bidrager til en ordentlig kultur og en god arbejdsplads

Hvad vi tilbyder

  • Et mindre, sammentømret team, hvor du får indflydelse og ansvar

  • En restaurant med karakter og atmosfære, hvor dine idéer bliver taget alvorligt

  • Mulighed for at præge køkkenets profil, økonomi og udvikling

  • Inspirerende omgivelser og en travl hverdag med både à la carte og selskaber

Ansøgningsinfo

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning med CV til job@meresmag.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi indkalder til samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind