Køkkenansvarlig i Troldebo – Integreret institution

fuldtid
Køkkenansvarlig i Troldebo – Integreret institution
  • Troldebo, Integreret institution
  • Tjurgården 215B, 2670 Greve
Vil du være med til at skabe sund madglæde for både små og store? Som vores nye kollega får du en central rolle i hverdagen og stor indflydelse på, hvordan madkulturen udvikler sig i hele huset.

Vi søger en engageret og selvstændig køkkenansvarlig til vores børnehave og vuggestue med i alt ca. 90 børn og 25 medarbejdere.

Vi ønsker en køkkenansvarlig, der kan vække børnenes nysgerrighed for, hvor maden kommer fra, og som har lyst til at støtte dem i at være mad modige. Du skal kunne inddrage børnene i madlavningen dér, hvor det giver mening – både i små hverdagssituationer og i planlagte aktiviteter. På den måde bliver maden ikke kun noget, vi spiser, men også noget, vi udforsker, taler om og skaber fælles oplevelser omkring.


Dine primære opgaver

  • Planlægning og tilberedning af sunde, velsmagende og varierede måltider med udgangspunkt i årstidens råvarer.
  • Udarbejdelse af ugentlige menuer, indkøb og egenkontrol.
  • Aktiv inddragelse af børnene i madprocesser – i tæt samarbejde med det pædagogiske personale.
  • Skabe trygge, hyggelige og nysgerrige rammer omkring måltidet.
  • Bidrage til en bæredygtig tilgang til mad, herunder reduktion af madspild.
Vi søger dig, som

  • Har erfaring fra køkken – gerne fra daginstitution, storkøkken eller lignende.
  • Brænder for sundhed, økologi, bæredygtighed og gode madvaner.
  • Er selvkørende, struktureret og trives med stor autonomi i hverdagen.
  • Har lyst til at være en synlig og aktiv del af huset – også i samarbejdet med pædagogerne og børnene.
  • Kan bidrage til et varmt og humoristisk arbejdsmiljø.
Vi tilbyder

  • Et køkken med gode rammer for kreativ og sæsonbaseret madlavning.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, god stemning og plads til idéer.
  • Stor medbestemmelse i planlægning og udvikling af køkkenets praksis.
  • 35 timer om ugen med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af dagen.
Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er d. 7. april 2026. Vi afholder løbende samtaler.
Ansættelse hurtigst muligt. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.


Log ind