Har du lyst til at gøre en mærkbar forskel for både indlagte og ambulante patienter gennem målrettet ernæringsterapi og diætbehandling, så er det måske dig vi vil byde glædeligt velkommen i vores team.
Vi søger en autoriseret klinisk diætist til en fast stilling i vores diætistteam. Stillingen er på 37 timer ugentligt fra den 01.05.2026.
Som led i Sundhedsreformen har Region Sjælland tildelt Holbæk Sygehus en ekstraordinært stor og varig bevilling til rekruttering af speciallæger og andet sundhedspersonale. Det giver os en helt særlig mulighed for at styrke vores faglige miljøer og videreudvikle et sygehus med høj kvalitet i patientbehandlingen.
Vi investerer langsigtet i Holbæk Sygehus – og i de mennesker, der arbejder her. Bevillingen er et tydeligt signal om tillid og ambitioner og understøtter vores rolle som et centralt sygehus i den kommende Region Østdanmark.
Rekrutteringen sker med fokus på helheden. Selvom hovedvægten ligger på speciallæger, sker udbygningen i tæt samspil med andre faggrupper. Det betyder stærke tværfaglige fællesskaber, bæredygtige løsninger og en hverdag, hvor der er balance mellem faglighed, samarbejde og arbejdsliv.
For dig betyder det, at du vil blive en del af et sygehus i bevægelse. Et sted med tydelige ambitioner, plads til at præge udviklingen og et klart mandat til at tænke nyt. Her får du gode rammer for både faglig fordybelse, uddannelse og et arbejdsliv.
Fysio- og Ergoterapiafdelingen varetager fysioterapi, ergoterapi og diætbehandling i sygehusets sengeafsnit og ambulatorier. Vi vægter fleksibilitet, effektive arbejdsgange og ikke mindst et arbejdsmiljø, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Som ny medarbejder får du et grundigt introduktionsforløb og tildelt en mentor, der hjælper dig godt i gang.
Vi er en tværfaglig afdeling bestående af ca. 65 engagerede fysio- og ergoterapeuter – og et lille, stærkt hold af 3 diætister, der arbejder tæt sammen om at levere høj faglig kvalitet i hele patientforløbet.
Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil, sætte dit præg på udviklingen og være en del af et trygt, hjælpsomt samt udviklingsorienteret arbejdsmiljø.
Dine arbejdsopgaver
Som vores nye diætist bliver du en central del af ernæringsterapiindsatsen på sygehuset. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
Hos os får du en hverdag, der både er selvstændig, omskiftelig og fuld af faglige muligheder.
Vi tilbyder
Vi søger en kollega, der
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden – og hvor faglighed, samarbejde og trivsel er vores fælles fundament.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 18.03.2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13
Ønskes yderligere information kontaktes Overergoterapeut Christopher Kjær-Sørensen telefon 93568440 eller kliniske diætister på telefon 59484585
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.