Klatretræet søger pædagoger der elsker at lege!

fuldtid
Klatretræet søger pædagoger der elsker at lege!
  • Børnehuset Klatretræet, afd. Under Egen
  • Marcus Alle 34, 6000 Kolding

Er du uddannet pædagog og elsker du at være med til at forme og udvikle, så håber vi, du har lyst til at søge en stilling hos os og blive en del af vores fantastiske team.

I Klatretræet vil vi sammen noget med nogen!

I øjeblikket er vi fordelt på to afdelinger – Under Egen og Kloden – men om ca et år rykker vi sammen på én matrikel på Marcus Allé, hvor vi får nogle fantastiske rammer, og hvor du kan være med til at præge processen og alt det spændene, der kommer til at ske.

Vi mangler en pædagog til vuggestuen og en til børnehaven. Stillingerne er i Kloden, og du skal have lyst til både at være i hverdagen her samt deltage og præge processen i hele Klatretræet. Vi lover, det bliver spændene og vi er godt i gang.

Hvad står vi på!

  • FÆLLESSKAB: ”Vi gror sammen!”

  • FAGLIGHED: ”Sammen prøver vi af – og bliver klogere!”

  • KOMMUNIKATION: ”Sammen finder vi modet til at være nysgerrige!”

  • LEG OG UDELIV: ”Vi klatre sammen i leg og udvikling”

Det vigtigste for os er at have et arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed, og hvor vi har modet til at finde nuancer og nye veje, når noget undrer, udfordrer eller giver os lyst til at udforske. Det at arbejde med mennesker og få pædagogikken i praksis til at have høj kvalitet, mener vi kræver disse ting. Selv kan vi lidt – sammen kan vi meget!

Vi har et stort fokus på team samarbejde, og vores kommende bygning er designet ud fra et princip om at kunne have det nære i det store fællesskab. Vi teamer op om de opgaver, som vi har, og forbinder os på den måde med hinanden i forskellige sammenhæng.

Vores børne – og forældregruppe

I Kloden har vi mange børn og familier fra forskellige kulturer, og vi arbejder ud fra at børn er mere ens end de er forskellige – og at forskellighed er en styrke. Vi har et børnesyn om, at børn gør det bedste de kan – med de bedste intentioner, og det skal kunne ses i din pædagogiske praksis, hvor vi forventer en anerkendende tilgang og være undersøgende for at blive klogere på, hvad der ligger bag barnets adfærd.

Lige som alle andre steder i Kolding arbejder vi med kompetencehjulet, en systematisk tilgang til den pædagogiske opgave, neuropsykologisk udviklingsleg, læringsledelse – og så skal vi sammen udvikle os og have fokus på Stærke Børnefællesskaber de kommende år.

Kompetencer vi vægter højt:

  • Fleksibel og åben tilgang til alt det der rører sig i en pædagogisk hverdag. Vi har brug for hinanden – og alle skal bidrage til den gode stemning og være med til at skabe et stærkt fællesskab.

  • Robusthed, stabilitet og overskud til at være i arbejdet med mennesker.

  • Faglig velfunderet og mod til at bruge dette i dit samarbejde omkring børnene – uanset om det er med kollegaer, forældre eller eksterne.

  • Glimt i øjet, god energi og selv synes du har en god humor! Vi kan godt lide at grine

  • Omstillingsparat og lyst til udvikling. Du skal motiveres af forandring, da vi er i en foranderlig proces, hvor vi hele tiden skal justere og tilpasse vores hverdag og praksis.

  • Et roligt nervesystem som børnene kan læne sig op af – og en selvindsigt i hvor dette kan udfordre dig

  • Have lyst til at arbejde i teams og på tværs i huset – og være med at organisere dagen efter børnenes behov

  • Kunne arbejde systematisk så vi sikre os, at vi hele tiden er tæt på børnenes udvikling med et fagligt perspektiv og fokus for øje.

  • Har lyst til at arbejde i små fokus grupper og har lege-mod og interesse for at udvikle læringsmiljøerne omkring børnene

 

Vi kan tilbyde:

  • Stor grad af mulighed for at præge og udvikle både Kloden og Klatretræet!

  • En medarbejdergruppe bestående af et godt mix af nye og ”gamle” ansatte - med det til fælles at de er vilde med at være sammen med børnene!

  • En skøn børnegruppe der er nysgerrige og undersøgende – og hvor du kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil på alle niveauer!

  • Et mindre hus hvor man kan være tæt på hinanden og komme godt ind i tingene.

  • På sigt at blive en del af en stor medarbejdergruppe i et nybygget/renoveret hus, hvor der er fokus på at arbejde i teams og have roller der motiverer til at udvikle sin faglighed.

 

Vi håber, du har lyst til at søge stillingen i vores hus, og vil glæde os til at møde dig.
Hvis du vil vide mere om, hvem Kloden (og Under Egen) er, kan du finde det på disse hjemmesider:

kloden.aula.dk / underegen.aula.dk


Løn: Efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Janne gamborg Paaske. Tlf: 40220454 - mail: jaga@kolding.dk


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 6 april 2026

Ansættelsessamtaler: afholdes løbende

Arbejdssted: Børnehuset Klatretræet afd Kloden

Arbejdstid: 37 timer medmindre du har andre præferencer

Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt. Vi venter gerne på den rette!

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

06-04-2026

Kategori

Undervisning, børn & unge

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Janne Gamborg Paaske 

Daginstitutionsleder




Log ind