Klargørings-/montagemedarbejder til møbelvirksomhed

fuldtid
Klargørings-/montagemedarbejder til møbelvirksomhed
  • KONTORZONEN ApS
  • Naverland 12, 2600 Glostrup

Vi har travlt hos KontorZonen, og søger derfor en fuldtidsmedarbejder med hænderne godt skruet på til klargøring og lettere møbelmontage.

Dit kommende arbejdssted ligger i Glostrup, hvor vi har lager, montageafdeling og et stort showroom/butik.

Herfra beskæftiger vi os med salg af brugte, upcyclede og nye kontormøbler til kunder i hele landet.

I jobbet som klargørings-/montagemedarbejder, vil der være en stor del klargøring (rengøring og funktionstestning) af brugte kontormøbler, så det er vigtigt du trives med ensartede opgaver.

Vi sender mange møbler ud til vores kunder hver dag, og du vil derfor stifte bekendtskab med kontormøbler i alle afskygninger.

Derudover vil du skulle samle nye og upcyclede hæve sænkeborde, samt lettere montage af andre nye kontormøbler.

Dine arbejdsopgaver:

• Klargøring af kontormøbler til kunder (rensning/rengøring og test af møbler)

• Møbelmontage (primært samling af hæve-/sænkeborde og lettere montage)

• Mindre reparationer og gennemgang af de brugte møbler før salg (teste, smøre og efterspænde og lign.)

• Pakning og emballering af varer til forsendelse.

• Modtagelse og registrering af nye og brugte varer.

• Hjælpe på vores lager og deltage i oprydning.

• Hjælpe vores fotograf med klargøring af møbler, og sørge for plads i vores fotostudie når billederne er i        kassen.

 

Vi er et team der på tværs af funktioner, arbejder tæt sammen, og altid hjælper hinanden hvor behovet er størst. For at passe ind hos KontorZonen, skal du holde af en hverdag hvor den gode stemning kombineres med effektivitet, og trives i et travlt miljø hvor vi får noget fra hånden.

 

Derudover er det vigtigt at du:

• Har høj arbejdsmoral, kan bevare overblikket og har et ekstra gear når det går hurtigt.

• Er detaljeorienteret, pligtopfyldende, med hænderne skruet godt på.

• Fleksibel, effektiv og omstillingsparat.

• Mødestabil med positiv energi.

• Service- og kundeminded.

• God fysik da tungere løft forekommer (vi bruger hjælpemidler og er gode til at hjælpe hinanden)

• Gerne truckkort (vi benytter primært stablere)

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt (samtaler afholdes løbende)

Løn: Efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Naverland 12 – 2600 Glostrup.

Vi tilbyder et job med gode kolleger, og mulighed for at udvikle sig i stillingen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Andrew Wiesner på tlf. 2069 6401.

Kan du se dig selv som vores nye kollega? Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning, CV og hvis du har mod på det, en kort video hvor du præsenterer dig selv til job@kontorzonen.dk

 

KontorZonen ApS forhandler nye, brugte og upcyclede kontormøbler. Vi er med helt fremme når det kommer til at levere klimavenlige kontormøbler til danske virksomheder, offentlige institutioner og hjemmekontoret. Vores sortiment er meget bredt, og vi har altid et kæmpe udvalg fra alle førende brands. Vores vision er aldrig at gå på kompromis med kvalitet, og altid levere hurtigst muligt - også når det kommer til større opgaver. Et team af passionerede og meget dedikerede medarbejdere, går hver dag langt for at sikre vores kunder og partnere, service i den absolutte topklasse.

Log ind