Raunstrup Bygningsservice A/S
Der er høj efterspørgsel på vores ydelser, og vi søger derfor en servicetømrer til fast arbejde på Fyn. Brænder du for tømrerfaget, og kan du levere en høj kvalitet samt bidrage til gode kundeoplevelser, så MÅ dette stillingsopslag lige være noget for dig.
Vi tilbyder
Job i et velrenommeret firma, hvor dine kollegaer er et team med meget forskellige erfaringer
Fast servicebil, fuld udstyret med værktøj
Løn efter kvalifikationer
Fuldt dækkende sundhedsordning, med hurtig diagnose/hjælp
Løbende fælles tømrermøder, med informationer fra kollegaer/leder
Nyt arbejdstøj med firmalogo
Selvstændige service- og reparationsopgaver
God og uhøjtidelig omgangstone
En typisk hverdag kunne se sådan ud:
”Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden, skifter et vindue og en terrassedør efter et indbrudsforsøg. Senere samme dag kører du selv videre ud til en vandskade, hvor der skal lægges nyt gulv i stuen.”
Vi forventer du er
Uddannet tømrer med flere års erfaring
Servicemindet og omstillingsparat
Løsningsorienteret og positiv, samt tager ansvar for dine opgaver
Klar til mange opgaver af kort og mellemlang varighed
Velformuleret overfor kunden og øvrige samarbejdspartnere
God til at kommunikere på dansk
Kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finishen i godt håndværksarbejde
Indstillet på at bruge en tablet i dit daglige arbejde
Sådan søger du
Send din ansøgning hurtigst muligt – Ansøgningerne vurderes løbende og vi venter gerne på den rette kandidat. Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Michael Madsen på tlf. 21 84 89 63 eller på mail mim@raunstrup.com
Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.
Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.