Der er travlt i Vor Frelsers Kirke, så vi har brug for endnu en kirketjener med tiltrædelse snarest muligt. Kirken ligger i hjertet af Christianshavn, og byder blandt meget andet på gudstjenester, tid til ro og fordybelse, koncerter, kulturhistorie ogkirkens smukke tårn, hvorfra der kan opleves en helt særlig udsigt over byen.
Vor Frelsers Sogn rummer knap 15.000 københavnere, og med både Christianshavns torv og Christiania som naboer, kan byens puls mærkes i den mangfoldige og alsidige hverdag. Ud over københavnerne, er der årligt mange udenlandske turister der lægger vejen forbi kirken og tårnet.
Vi søger en kirketjener der har et godt overblik, kan planlægge eget arbejde, er mødestabil, er indstillet på weekendarbejde og fleksible arbejdstider, og har et godt servicegen - dette er vigtigt for at indgå i den omskiftelige og spændende hverdag.
Det er en fordel men ikke et krav, at du har kirketjeneruddannelsen. Såfremt du ikke allerede har den, skal du blot være indstillet på at tage uddannelsen, der er arbejdsgiverbetalt og med løn under uddannelsen. Vi kan tilbyde en afvekslende hverdag i et godt arbejdsklima med gode og samarbejdsvillige kollegaer, som du skal løse opgaverne sammen med.
Kirketjeneren har følgende ansvarsområder:
Vi søger en kirketjener der tager ansvar og ser en stor værdi i at være repræsentant for
kirken og for hvem, det falder naturligt at være vært for kirkens gæster:
Stillingen indeholder skiftende arbejdstider. Bemærk at du er forpligtet til at deltage ved
højtider og helligdage, hvilket også indebærer weekend- og aftenarbejde.
Der er en fast fridag pr. uge.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 – 395.961,60 kr. (nutidskroner).
Årligt rådighedstillæg: kr. 32.183,78 (nutidskroner)
Årligt OK18-tillæg kr. 1.356,40 (nutidskroner)
Ud fra dette tilbyder vi en løn på kr. 333.604,74 + tillæg.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks
Kirketjenerforening.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og
Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for
kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem
Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for
kirketjenere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres
tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en
klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere
gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinerende
kirketjener Maria Helnov på telefon 40146389 eller mail maria@vorfrelserskirke.dk,
eller administrativ leder Morten Predstrup på MPR@km.dk.
Ansøgning på max 2 sider samt CV på max 3 sider sendes på mail til:
7082fortrolig@sogn.dk som en samlet pdf-fil. Ansøgningen skal være Vor Frelsers Sogns
Menighedsråd i hænde senest fredag den 30. maj 2025.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.