En 37 timers kirketjenerstilling er ledig pr 1. august 2026 ved Gullestrup kirke.
Gullestrup sogn har knap 1.400 folkekirkemedlemmer og er en landsby tæt på ”storbyen”. I kirken møder vi alle typer mennesker, og det er vigtigt for os, at alle er velkomne.
Vores nye kirketjener skal indgå i et velfungerende samarbejde med præst, organist og kirkens frivillige om at sikre den daglige drift af en levende kirke med mange forskellige aktiviteter.
Vi ønsker, at du som vores kirketjener:
er interesseret i folkekirken og dens arbejde og kan møde og rumme mennesker med deres forskelligheder
er imødekommende, serviceminded, ansvarsbevidst og tillidsvækkende og har en høj grad af situationsfornemmelse
er mødestabil og fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
har overblik og ordenssans og selv kan strukturere dine arbejdsopgaver i en til tider hektisk hverdag
kan arbejde selvstændigt, men fungerer samtidig godt i en fælles løsning af opgaverne
er arbejdsom med praktisk sans, så kirken og sognegården fremstår vedligeholdt, pæn og rengjort
er indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde, og at arbejdsmængden varierer
Kirketjenerens hovedopgaver er bl.a. følgende:
Praktisk medvirken i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige arrangementer
Rengøring og vedligeholdelse af kirke og sognegård
Forberedelse af lokaler, klargøring og efterfølgende oprydning i forbindelse med aktiviteter i kirken og sognegården
Tilsyn med og pasning af kirken og sognegården, herunder udendørs vedligehold som f.eks. græsklipning, lettere havearbejde og snerydning
Betjene kirkens klimaanlæg, klokkestyring og lyd- og it-udstyr
Enkelte administrative opgaver som bl.a. vedligehold/opdatering af hjemmeside og Facebook i samarbejde med øvrige personale
Diverse praktiske opgaver, herunder indkøb til arrangementer
Vi tilbyder:
En smuk kirke i skønne naturomgivelser
Gode kollegaer, et engageret menighedsråd samt mange frivillige
En spændende og varieret stilling med frihed til at planlægge sin arbejdsdag, og hvor man har kontakt til mange forskellige mennesker
Ansættelsesstedet er Gullestrup kirke, Gammel Løvbakkevej 9, 7400 Herning.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkensintranet.dk
Årslønnen aftales inden for intervallet kr. 318.527 – 401.109. Aftale om indplacering i intervalløn indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Hertil kommer overenskomstbestemt tillæg på kr. 1.374 årligt. Der er rådighedsforpligtelse knyttet til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 32.602. Til ovenstående kommer arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Beløbene er i nutidskroner.
Hvis den obligatoriske uddannelse for kirketjenere ikke er gennemført på ansættelsestidspunktet, skal denne gennemføres inden for de første to år af ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkensintranet.dk
Ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsansættelse ved ansættelse med direkte overgang fra hidtidige stilling. Der vil i så fald skulle foretages en klassificering af stillingen.
Der vil blive indhentet børneattest, og ansøgeren skal være indstillet på, at der evt. indhentes referencer, hvorfor referencenavne bedes oplyst i ansøgning.
For yderligere information kan der rettes henvendelse til Kirsten Adsersen, der er kirkens personaleansvarlige tlf. 2229 0048 – træffes bedst efter kl. 17.
Ansøgningen med relevante bilag sendes pr. mail til 3098@sogn.dk skriv ”Kirketjener – Gullestrup” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist 15. juni 2026, samtaler vil foregå ultimo juni.
Der kan læses mere om Gullestrup kirke på https://gullestrupkirke.dk/