Kirkesanger og Musikpædagog ved Gerlev, Draaby og Skoven pastorat Frederikssund provsti, Helsingør stift
En deltidsstilling på 15 timer er ledig ved Gerlev, Draaby og Skoven pastorat til besættelse hurtigst muligt. Timerne fordeler sig på 8 timer pr. uge som kirkesanger og 7 timer pr. uge som musikpædagog, og kan søges hver for sig eller samlet.
Stillingen som kirkesanger på 8 timer om ugen omfatter
• At lede fællessang ved højmesser, gudstjenester, kirkelige handlinger i hver anden weekend, samt læse ind- og udgangsbøn ved højmesser.
• At lede fællessang ved halvdelen af sognets meditative gudstjenester onsdag aften (ca. 5 gange om året) • At lede fællessang ved halvdelen af alle tjenester på helligdage.
• Deltagelse i relevante møder, herunder kontormøder én gang månedligt, aktivitetsudvalgsmøder to gange årligt og medarbejdermøder fire gange årligt.
• Der vil være mulighed for at tage ekstra vikartimer som kirkesanger i hverdagene.
Vi ønsker en engageret og dygtig sanger, som kan bidrage til opretholdelsen af vores høje musikalske niveau i tæt samarbejde med det øvrige musiske personale.
Som kirkesanger er man alene om at lede salmesangen, idet tjenesterne deles mellem de to kirkesangere. Ønsker om solistiske indslag ved de kirkelige handlinger kan forekomme og aflønnes af de pårørende.
Vær opmærksom på, at der er to gudstjenester hver søndag, én i hver sin kirke med kort tid imellem, det er derfor nødvendigt at have en bil til transporten.
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
Relevant faglig baggrund som kirkesanger og professionel tilgang til opgaverne samt sans for kirkens liturgi. Samarbejdsevner samt en fleksibel og imødekommende tilgang til opgaverne
At du værdsætter at være en del af en arbejdsplads med en bred vifte af forskelligartede opgaver.
At du er tillidsvækkende og har et godt humør. Vi benytter forskellige salme- og sangbøger, og vi forventer at du har nodekendskab.
Vi tilbyder En åben imødekommende arbejdsplads med god stemning og samarbejde mellem de ansatte. Og en levende kirke med engagerede kolleger og en aktiv menighed, som lægger stor vægt på musikkens og sangens rolle i gudstjenesten.
Stillingen som musikpædagog på 7 timer om ugen omfatter
• 10 børnegudstjenester om året, der planlægges og afvikles i samarbejde med sognets præster
• Ca. 5 Julegudstjenester for børnehaverne i sognet i december
• Ét minikonfirmandforløb om året over 6-7 dage, samlet eller fordelt over 6-7 uger.
• 20 gange babysalmesang om året
• 20 gange tumlingesalmesang om året
• At varetage kontakten med skoler og institutioner i forbindelse med gudstjenesterne og minikonfirmander og baby- og tumlingeforløb. Samt tage ansvar for opslag og relevant materiale til promovering og information af tilbuddene
• Deltagelse i relevante møder, herunder kontormøder én gang månedligt, aktivitetsudvalgsmøder to gange årligt og medarbejdermøder fire gange årligt
Vi søger en musikpædagog, der i tæt samarbejde med de øvrige musikere, præster og kirketjenere kan varetage kirkens tilbud i forhold til børn og børnefamilier. Vi ønsker en kreativ og engageret kollega med sans for både musik, børn og kirkens samspil med børnefamilier
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer: Relevant erfaring med arbejdet med børn og kirke Gode samarbejdsevner At du er kreativ, tillidsskabende og fleksibel i din tilgang til arbejdet. Der indhentes børneattest
Vi tilbyder: En åben imødekommende arbejdsplads med højt til loftet og god stemning og samarbejde mellem de ansatte og menighedsrådene. En levende kirke med engagerede kolleger og en aktiv menighed, som lægger stor vægt på musikkens og sangens rolle i gudstjenesten.
Vedr. løn for begge stillinger Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 -Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner). Der er (ikke - i gråt felt) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr.(nutidskroner). OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Spørgsmål vedr. begge stillingerrettes til Bodil Dam tlf. 9330 1139 Spørgsmål vedr. det konkrete arbejde kan rettes til kirkesanger Lise Theilgaard Ulrikkeholm på tlf. 26488429 eller sognepræst Maj Havemann på tlf. 20450681 eller mail mah@km.dk
Stillingerne kan søges alene eller i kombination. Ansøgningen med relevante bilag sendes til sognets mailadresse: 9242fortrolig@km.dk senest den 20. marts 2026 Der afholdes ansættelsessamtaler i Draaby kirke den 8. april 2026 mellem kl 16-20
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.