Vorupør Menighedsråd søger en kirkesanger fra 1. august eller snarest.
Stillingen omfatter minimum 2 gudstjenester pr. måned og omkring 15 kirkelige handlinger om året.
Ansøgningsfristen er d.11. juni kl. 12.00.
Ansøgning samt evt. referencer, sendes til formand Lone Toft Jensen på mail: lotn@rn.dk
Der holdes ansættelsessamtale onsdag d. 18. juni fra kl. 17.00 i Vorupør Kirke.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Graver Torben Vad Andersen, mobil 23 30 67 77
Sognepræst Helle Sommer, mobil 21 38 86 65
Se kirkens hjemmeside for stillingsbeskrivelsen: www.hjvvvv-kirker.dk
Stillingsbeskrivelse for kirkesanger ved Vorupør Kirke
Vorupør Kirke er en del af Hundborg-Jannerup -Vang -Vorupør- Vester Vandet pastorat.
Der er 2 præster, en organist, en organistvikar. Desuden 3 andre kirkesangere i pastoratet som synger i de andre kirker. Der plejer at være en god tradition for at kirkesangerne i pastoratet afløser hinanden, hvis man er forhindret en dag.
Kirkesangeren deltager ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Vorupør Kirke.
Kirkesangerens hovedopgave er at støtte salmesangen på bedste måde og i samarbejde med organisten. Det forventes at kirkesangeren kan synge rent og tydeligt. At du har øvet dig, så du også er sikker på de ukendte salmer.
Som udgangspunkt er der 2 gudstjenester hver måned og årligt er der omkring 15 kirkelige handlinger. Den faste fridag er mandag.
Mødetid inden en gudstjeneste eller kirkelig handling:
Mindst 30 min. før en gudstjeneste, vielse, lørdagsdåb.
Dog ved begravelser/bisættelse 45 min. før.
Ansættelsen sker på individuelle vilkår og der aflønnes månedsvist.
Lønnen forhandles med menighedsrådet inden ansættelsen.