En stilling som kirkesanger ved Stenmagle-Stenlille-Munke Bjergby-Kirke Flinterup Pastorat i Sorø Kommune på gennemsnitligt 14 timer om ugen er ledig pr. 1. april 2026
Arbejdssted kan være alle fire kirker i pastoratet samt sognegården, som ligger i Stenlille. Du vil indgå i et kollegafællesskab hvor I er to kirkesangere og to organister.
Om stillingen
Cirka 2 gudstjenester hver anden søndag.
Et antal særgudstjenester som fx aftengudstjenester.
Sangaftener og særlige arrangementer.
Babysang i sognegården/kirken.
Dine opgaver
Som kirkesanger skal du lede sangen til gudstjenester og kirkelige handlinger samt bede ind- og udgangsbøn.
Deltage i koncerter og musikarrangementer med pastoratets øvrige kirkemusikere.
Lede babysalmesang i sognegård/kirke.
Medvirke til børnekorets prøver en gang ugentligt.
Medvirke til minikonfirmandforløb
Om dig
Du har gerne en musikalsk baggrund og er glad for at synge.
Du har en god sangstemme, nodekendskab og en god og klar diktion.
Er holdspiller og vægter det gode samarbejde med kolleger, menighedsråd og frivillige.
At du har en venlig og positiv fremtræden overfor kirkens brugere og menighed.
At du kan trives med weekend- og undertiden aftenarbejde.
At du har kørekort og kan transportere dig mellem vores kirker.
At du har lyst til at synge både klassiske salmer og rytmisk musik.
Vi kan tilbyde
Menighedsråd, der er åbne for og med på nye idéer.
Rigtig gode og kompetente kollegaer på alle poster som vægter godt samarbejde.
Et arbejdsmiljø med et tæt samarbejde mellem præster, ansatte og menighedsråd.
En sognegård, som rummer mange forskellige aktiviteter.
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til e-mail: 7245fortrolig@sogn.dk senest 18. marts 2026 kl. 12. Ansættelsessamtaler og prøvesang forventes at finde sted i uge 13. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Har du spørgsmål?
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos formand for Stenlille menighedsråd Herdis Sørensen på tlf. 2113 2409. Se også www.defirekirker.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker ved Stenlille Sogns Menighedsråd.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 384.737,05 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.