At være lærer i både X-klassen og Overhuset er en god måde at bygge bro for både elever og personale. Eleverne møder et kendt ansigt og dermed er de trygge ved overgangen fra X-klasse til almenklasse. Det gør også, at der er en helt naturlig sparring omkring det faglige stof blandt kollegaerne. Eleverne får hurtigere mod på at deltage i vores fælles temadage sammen med klassekammeraterne i almenklassen – Anne, lærer i X-klassen
Din fornemme opgave som ressourcepædagog
Kære pædagog eller pædagogiske assistent. Nu har du muligheden for at slå dit drive og dine faglige kompetencer løs i X-klassen her på Kildebjergskolen. Du vil få en stærk tilknytning til vores elever i og omkring X-klassen og deres stamklasse i almen og bliver en del af vores stærke X-klasseteam.
Du kan arbejde selvstændigt med opgaver i tilknytning til og omkring elever, der går i X-klassen – bl.a. i forbindelse med den unge eller de unge i vores lokale Juniormesterlæreordning, hvor du agerer ressourceperson med fokus på den gode Juniormesterlære for eleven, når de er ude på deres praktiksted.
Vi tror på menneskers potentiale og arbejder hver dag på at inspirere til at udforske, lære og udvikle sig selv. Vi arbejder med tryghed, trygge læringsmiljøer og inklusion for alle, og tilstræber at gøre Kildebjergskolen til et dannelses – og uddannelsesmiljø hvor trivsel, læring og venskaber går hånd i hånd, og hvor alle har en værdig plads i fællesskabet.
Arbejder du ud fra samme værdier og kan du se dig selv blomstre på en udviklingsorienteret landsbyskole, der vil være mere end en uddannelsesinstitution?
Stillingen er på 32-37 timer og følger skolernes ferier.
Kildebjergskolen – en levende skole i hjertet af Mørkøv
I den vestlige del af Holbæk Kommune finder du Kildebjergskolen i Mørkøv. Højt beliggende med udsigt til mark og skov, finder du vores skole – en udviklingsorienteret landsbyskole med et spirende børne/ungeliv i både skole, X-klasse, SFO og Kildebjergklubben godt støttet op af stærke lokale kræfter. Vi har etableret Landsbyordningen Kildefryd i et tæt pædagogisk samarbejde med Frydendal Naturbørnehus, og har fælles ansættelser mellem skole og børnehus.
På skolen bliver du mødt af et aktivt, dygtigt og sjovt kollegafællesskab med en stor lyst til at arbejde med skoleudvikling og med stor lyst til at være i sociale fællesskaber – både i og uden for arbejdstid. Du møder også knap 400 børn og unge fra 0. – 9. klasse, der er nysgerrige på deres omgivelser og som oplever, at sætte gode aftryk på vores fælles skole.
Vi værner om et fælles børnesyn, fællesskab og faglighed, og har med gode resultater implementeret flere nye tiltag – bl.a. kortere skoledage, senere mødetider på 6. – 9.årgang, venskabsklasser, det nye valgfag ’Juniortræner’, Fleksibel skolestart i børnehaveklassen samt temadage som fast del af skemaet.
Vi vægter børnenes stemmer højt – det samme gør sig gældende for vores medarbejdere. Vi tror nemlig på, at medinddragelse i den skole vi hver dag møder ind til, fremmer lyst og motivation og skaber et stærkt ejerskab.
Vil du lave skole sammen med os?
Hvis ovenstående har tændt en gnist i dig, vil vi glæde os til at høre fra dig! Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder i Overhuset og X-klassen, Mette-Marie Lomholt på tlf. 72 36 17 22 og få gode svar på dine spørgsmål.
På skolens facebookside eller Instagram kan du lære os bedre at kende. Her deler og inspirerer vi med små og store historier fra livet på skolen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
Torsdag 26. marts 2026.
Samtaler
Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende dine guldkorn afsted.
Opstart
Hurtigst muligt eller pr. 1. maj 2026.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.