I vores erhvervsafdeling arbejder vi med salg af Energi Fyns produktportefølje til større erhvervskunder i hele Danmark. Vores kunder spænder fra regionale erhvervskunder til større børsnoterede koncerner og internationale aktører med dansk tilstedeværelse. Fælles for dem alle er, at vi hjælper dem med at navigere i et komplekst og dynamisk energimarked.
Som Key Account Manager får du ansvaret for din egen portefølje af erhvervskunder primært inden for naturgasområdet. Du bliver en vigtig sparringspartner for kunderne, når de træffer beslutninger om deres energiforbrug og fremtidige retning. Med din markedsindsigt og evne til at skabe tillid fører du værdiskabende dialoger, der både understøtter kundens behov og skaber målbare resultater.
Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:
Vi søger en relationsstærk og resultatorienteret Key Account Manager med erfaring fra B2B-salg på et komplekst marked – gerne med kendskab til energibranchen. Du trives med at opbygge og udvikle langsigtede kunderelationer, hvor du altid har fokus på den gode kundeoplevelse. Som person er du udadvendt med et skarpt kommercielt fokus, hvor du motiveres af at styrke kunderelationer. Desuden har du mod på opsøgende salgsarbejde, der kan bidrage til at skabe vækst i et marked med stort potentiale. Din arbejdsgang er kendetegnet ved at være struktureret og målrettet, hvor du tager ansvar for både dine egne resultater og teamets fælles succes.
Du får en selvstændig rolle, hvor det er afgørende, at du er selvkørende og kan tage ansvar. Du er en igangsætter, der selv driver salgsaktiviteter fremad og har et naturligt proaktivt mindset.
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig – vi vægter din erfaring, dine resultater og din tilgang til salg. Der er derfor flere veje ind i stillingen. Du kan f.eks. have en kommerciel videregående uddannelse, handelsskolebaggrund kombineret med relevant salgserfaring eller videreuddannelse såsom HD.
Vi forestiller os, du har:
Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi kombinerer en uformel tone med høj professionalisme. Vi sætter ambitiøse mål og arbejder dedikeret for at nå dem samtidig med at vi prioriterer godt humør og et stærkt fællesskab. Du får en høj grad af ansvar og mulighed for at sætte dit præg, da vi tror på, at tillid er forudsætningen for, at mennesker trives og vokser. Her tænker vi stort. Ambitioner er værdsat. Engagement er en selvfølge. Vi fejrer succeser i fællesskab og har altid fokus på at skabe værdi – for kunderne, for virksomheden og for hinanden.
Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på work/life balance og en hverdag fyldt med varierede kundeinteraktioner. Markedets udvikling skaber løbende nye udfordringer, som giver dig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Du får en høj grad af indflydelse på udformningen af din arbejdsdag og jobindholdet, inden for rammerne af afdelingens strategiske mål. Samtidig vil du på sigt bidrage til forretningsudviklingen af produkter og services, samt deltage i tværgående projekter, hvor din viden og indsigt bidrager til organisationens samlede succes.
Hos os får du:
Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team!