Kemiker hos international producent af kosttilskud og lægemidler

fuldtid
Kemiker hos international producent af kosttilskud og lægemidler
  • PHARMA NORD APS
  • Tinglykke 4-6, 6500 Vojens

Trives du med at arbejde i et GMP-reguleret miljø, og vil du gerne bidrage til at opretholde den høje kvalitet?


Hos Pharma Nord søger vi en medarbejder til vores QC-afdeling i Vojens. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du kan bygge en karriere på lang sigt. Samtidig får du indsigt i hele værdikæden fra forskning til færdigt produkt, som styrker din faglige tyngde.

I stillingen kommer du til at indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med bl.a. produktionen, laboratoriet og kvalitetssikringsafdelingen. Du bliver tilknyttet vores QA/QC afdelinger med faste rutineopgaver, men da kvalitetssikring spiller en central rolle i organisationen, er der også mulighed for at udvikle dig inden for opgaver, der giver bred sparring med øvrige dele af virksomheden.

Sammen med dine kolleger vil dine primære opgaver være at udføre kemiske analyser, metodevalidering og dokumentationsarbejde inden for QA/QC-området. Du er dermed med til at opretholde den høje standard, der kræves i en medicinalvirksomhed, samt være medansvarlig for, at alt forløber og arkiveres korrekt og forsvarligt.

Dine opgaver kan bl.a. bestå i:

  • Udvikle og validere analysemetoder til analyse af råvarer og færdigvarer.

  • Gennemføre laboratoriearbejde i samarbejde med laboranter.

  • Deltage i indkøb af analyseudstyr samt kvalificering heraf.

  • Vedligeholde analyseudstyr.

  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation, herunder SOP’er.

  • Medvirke til gennemførelse af råvare- og færdigvareanalyser.

  • Deltage i projekter i kemikerafdelingen samt i virksomhedens øvrige afdelinger.

  • Deltage i relevante interne og eksterne uddannelser inden for QA/QC-området.


Arbejdsplads: Pharma Nord ApS, Tinglykke 4-6, 6500 Vojens. Stillingen er on-site og på fuld tid.

Kvalifikationer
Som ansøger forventes det, at du har en relevant baggrund og/eller erfaring.  Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetssikring, GMP eller fødevareproduktion.
Da alle væsentlige procedurer er på dansk, kræves gode skriftlige og mundtlige sprogkundskaber. Hertil kommer engelsk, som er nyttigt i samarbejdet med vores internationale partnere.

Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning og CV skrevet på engelsk sendes til os senest den 31. marts.  Tryk på ”Ansøg her” knappen nederst i annoncen for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet. AI ansøgninger vil ikke blive behandlet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kemiker Kasper Munch Beck på tlf. 7585 7400.

Log ind