Kantineleder søges til opstart af ny kantine til Børne-, Skole og Familieforvaltningen

fuldtid
Kantineleder søges til opstart af ny kantine til Børne-, Skole og Familieforvaltningen
  • Socialforvaltningen
  • Nicolaiplads 6, 6000 Kolding
Er du uddannet kok med solid erfaring og lyst til at opbygge og drive en ny kantine?

Vi søger en engageret, serviceminded og fagligt stærk kantineleder til opstart og drift af en ny kantine til Kolding kommunes Børne-, Skole- og Familieforvaltning. Kantinen skal sørge for forplejning til hele huset, herunder til møder og større arrangementer, og der skal dagligt tilbydes frokost for ca. 200 medarbejdere. Ambitionen er at skabe en kantine med en god stemning, sunde retter, en stærk grøn profil og fokus på bæredygtighed.

Om stillingen:

Stillingen indebærer, at du får ansvaret for den daglige drift af kantinen. Du bliver en central drivkraft i opbygningen af den nye kantine – fra planlægning af arbejdsgange, ansættelse af medarbejdere, udarbejdelse af menu-koncept til sikring af en stabil og velfungerende hverdag.

Kantinen skal være et naturligt samlingspunkt i huset og kendetegnes ved:

  • Sund og varieret hverdagsmad
  • Høj andel af grønne og plantebaserede retter
  • Bæredygtigt fokus og sæsonbaserede råvarer og fokus på lokale leverandører
  • Systematisk reduktion af madspild
Du går forrest i køkkenet som både leder og faglig rollemodel og får stor indflydelse på kantinens profil, kvalitet og udvikling.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning og opstart af den nye kantine
  • Udvikling af et sundt og grønt koncept, menuplaner og arbejdsgange
  • Daglig produktion af frokost til ca. 200 medarbejdere
  • Daglig ledelse af 2-4 medarbejdere
  • Forplejning til møder og større arrangementer i forvaltningen
  • Indkøb, leverandørsamarbejde og budgetstyring
  • Implementering af egenkontrol og sikring af overholdelse af fødevarelovgivning
  • Eventuel medvirken ved ansættelse og oplæring af medarbejdere
  • Skabe en imødekommende og professionel kantinekultur
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet kok
  • Har flere års erfaring fra kantine, storkøkken, restaurant eller lignende
  • Har ledelseserfaring eller lyst til at påtage dig ledelsesansvar
  • Gerne har erfaring med opstart eller udvikling af nye koncepter
  • Har interesse for og gerne erfaring med grøn omstilling i køkkener
  • Kan udvikle velsmagende, sunde - herunder grønne - retter, der appellerer bredt
  • Arbejder struktureret og har økonomisk forståelse og færdigheder
  • Har fokus på kvalitet, bæredygtighed og reduktion af madspild
  • Er serviceminded og trives i dialog med brugerne
Vi tilbyder:

  • En spændende mulighed for at opbygge en ny og velfungerende kantine
  • En selvstændig stilling med stor indflydelse
  • Samarbejde og netværk med kommunens øvrige kantiner
  • Fuldtidsstilling med faste arbejdstider primært i dagtimerne
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Arbejdsstedet er Nicolaiplads 6, 6000 Kolding.
Ansøgning:

Send din ansøgning og CV senest den 19. marts 2026 kl. 14.00.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Malene Borch, tlf. 20435187.

Log ind