Vil du skabe mad, der gør en forskel – for mennesker, bæredygtighed og klima – på Herlev og Gentofte Hospital?
Brænder du for grøn mad, høj gastronomisk kvalitet og bæredygtighed – og har du mod på ledelse af et stort køkken med engageret medarbejdere, så er stillingen måske noget for dig.
Vi søger en engageret og drift orienteret kantineleder til vores store og meget populære kantiner, hvor vi dagligt serverer frokost for ca. 2.000 gæster på 2 matrikler.
Du bliver daglig leder for driften af et velfungerende, fagligt stærkt team af kokke, catere, ernæringsassistenter, elever og køkkenmedhjælpere – med mange nationaliteter og aldre. Et team på 24 medarbejdere og 12 elever med høj faglighed, stærk kultur og masser af humor.
Om kantinen og opgaven - mad tilberedt fra bunden med høj gastronomisk kvalitet med smage fra alle verdens hjørne
- et stærkt grønt koncept, hvor de officielle kostråd viser vejen
- 75 % økologi og på vej mod guld
- Et koncept med tallerken servering af den varme ret, poke bowl, salater og sandwich samt snacks
- Fokus på det grønne køkken, mere fisk og skaldyr samt mindre kød
- Masse af bælgfrugter, korn og kerner
Inden for det kommende år ombygges kantinen på Herlev og der vil komme til at stå en lækker ny kantine med mulighed for at udvikle nye koncepter til glæde for hospitals medarbejdere. I den nuværende periode forgår produktionen primært i Gentofte-køkkenet og transporteres til Herlev til udlevering.
Som kantineleder får du en central rolle i at:
- sikre stabil og velfungerende daglig drift
- sikre høj kvalitet, godt flow og en god gæsteoplevelse – også under forandringer
- bidrage til udviklingen af fremtidens kantinekøkken på begge matrikler
- indgå i et tæt samarbejde med teamlederne for café og mødeforplejning
- uddannelse og udvikling af personalet i grønne retter, bælgfrugter og fermentering
Vi arbejder målrettet med: - grøn gastronomi, hvor kød er et tilbehør
- verdenskøkkenet som løftestang for smag, variation og mæthed
- menuplanlægning og køkkenøkonomi i stor skala
- bæredygtig omstilling og CO₂-reduktion
- bæredygtig personaleledelse og godt arbejdsmiljø
- bæredygtigt personale, daglig pausegymnastik i køkkenet
Kantinen er en del af Region Hovedstadens Grøn 2030, hvor vi er frontløbere. Vi tester, eksperimenterer og udvikler nye løsninger – og vi forventer, at du har lyst til at være med forrest.
Vi leder efter dig, der: - som kan skabe følgeskab hos personalet og er nysgerrig på medarbejdernes tanker og ideer
- har lyst til at samarbejde med flere leder i en stor organisation
- kan sammensætte måltider, der mætter, smager godt og sælger i kantinen
- kan skabe begejstring for det grønne køkken og drive kulturændringen mod mere grøn mad i tæt samarbejde med medarbejderne
- er stolt af dit håndværk, og har lyst til at være i dialog med vores gæster og story telling om vores grønne mad f.eks. på vores instagram
Hvem er du? Du er faglært inden for det gastronomiske håndværk og har erfaring fra et professionelt køkken – fx som souschef, assisterende leder eller køkkenchef.
Vi er åbne for nyere ledere. Det vigtigste er, at du:
- har haft ledelsesansvar i praksis – formelt eller uformelt
- har lyst til ledelse og til at udvikle dig som leder
- kan skabe følgeskab, trivsel og retning
- arbejder struktureret og har blik for både kvalitet, drift og økonomi
- trives i en stor og travl drift – uden at gå på kompromis med kvaliteten
Har du ikke en formel lederuddannelse endnu, er det ikke en forudsætning. Vi støtter dig gerne i lederuddannelse og efteruddannelse.
Du refererer til kantinechef Trine Finne, som bliver din tætte sparringspartner i det daglig arbejde og faglige støtte i din lederudvikling.
Har du spørgsmål kan Trine kontaktes mandag til fredag mellem kl. 13 og 15 på telefon 29745344.
Ansøgningsfrist onsdag 18. marts 2026 klokken 10.00. Samtaler afholdes 20. og 24. marts 2026.