Alle ender skal mødes, så eleverne får det bedste Vores undervisere og uddannelsesledere har brug for en dygtig og systematisk koordinator, der kan varetage skemalægningen for undervisere på grundforløb og hovedforløb til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent på SOSU H i København. Skemalægningen skal sikre vores elever det bedst mulige uddannelsesforløb, og samtidig understøtte underviserne så de kan varetage deres mangeartede opgaver.
Du vil referere direkte til uddannelseschefen for vores afdelinger i København og Gladsaxe, Jens Christian Christensen.
Alsidige administrative opgaver Som koordinator skal du varetage ressourcestyring og skemalægning af underviserne. Du skal sikre koordinering af lokaler til vores aktiviteter og være med til at skabe overblik over undervisernes opgaver – både de undervisningsrelaterede og øvrige opgaver såsom udviklingsopgaver, prøve- og censorkoordinering m.m.
Derudover vil dine opgaver blandt andet være at:
- Koordinere afdelingens deltagelse i relevante undervisnings- og udviklingsopgaver på tværs af SOSU H i samarbejde med uddannelsesadministrationen og interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Sikre samlet koordinering af afdelingens opgaver, møder og ferieoverblik.
- Opdatere hold og skemaer løbende samt sikre kommunikationen til undervisere og øvrige samarbejdspartnere om skema og ændringer.
- Sørge for vikardækning i samarbejde med uddannelseslederne.
En dygtig og struktureret koordinator Vi søger en kollega med relevant erhvervserfaring og indsigt i:
- Skemalægning og koordinering på erhvervsuddannelser
- Undervisning og erhvervspædagogik
- Understøttelse af selvstyrende, tværfaglige underviserteams
- IT-systemer, fx Flex eller Studie+
- Arbejde i en statslig, matrixopbygget uddannelsesinstitution under politisk bevågenhed
Måske har du en baggrund som underviser på en SOSU-skole eller en anden erhvervsskole og har flair for pædagogisk tilrettelæggelse. Vi lægger desuden vægt på, at du er selvstændig, samarbejdsorienteret og serviceminded – og trives både med at løse opgaver alene og i tæt samarbejde med andre.
Udviklingsmuligheder Du får mulighed for at udvikle dine koordinerings- og samarbejdskompetencer gennem arbejdet med skemalægning og koordinering af uddannelsesforløb i tæt samspil med ledelse og kolleger i Blågårdsgade og på SOSU H.
SOSU H prioriterer faglig udvikling højt, og vi udvikler nyt og sætter dagsordenen for udviklingen af uddannelser og fag. Samtidig holder vi stærkt fokus på attraktive læringsmiljøer for både unge og voksne elever.
Er det noget for dig? – Sådan søger du Send din ansøgning med bilag via knappen
”Søg stilling” nederst på siden. Kun ansøgninger sendt via rekrutteringssystemet kommer i betragtning.
Løn- og ansættelsesvilkår Efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK eller Organisationsaftalen for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. betalt frokostpause, og vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Blågårdsgade, men der er gode muligheder for fleksibilitet og hjemmearbejde.
Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef
Jens Christian Christensen på telefon
24 60 03 44 eller mail
jec@sosuh.dk.
Ansøgningsfrist og proces Ansøgningsfrist:
16. marts 2026 kl. 12.00 Forventet tiltrædelse:
1. april 2026 eller efter aftale.
Der afholdes løbende samtaler.
Mangfoldighed og arbejdsmiljø SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt og har et arbejdsmiljø med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle, der kan se sig i stillingen, til at søge.