Kan du løfte de kommende søofficerer inden for elektronik og vil du specialisere dig inden for f.eks. radar og sonar på en arbejdsplads udover det sædvanlige?

fuldtid
Kan du løfte de kommende søofficerer inden for elektronik og vil du specialisere dig inden for f.eks. radar og sonar på en arbejdsplads udover det sædvanlige?
  • Nyholm
  • A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K
Kan du løfte de kommende søofficerer inden for elektronik og vil du specialisere dig inden for f.eks. radar og sonar på en arbejdsplads udover det sædvanlige?

Har du lyst til at arbejde i et uddannelsesmiljø med både militære og civile medarbejdere på tværs af faggrupper? Så er du måske være nye kollega.

Ved uddannelsescenteret, Center for Sømilitær Teknologi, søger vi en faglærer med en naturvidenskabelig uddannelse og en stor lyst til at undervise i elektronik-, kommunikations- og sensorteknologi.

Om os

Center for Sømilitær Teknologi er et uddannelses- og kompetencecenter under 4 eskadre. Center for Sømilitær Teknologi er geografisk placeret på Nyholm i København med en mindre afdeling ved Flådestation Korsør.

Store dele af vores kursus- og træningsproduktion sker ved de to flådestationer og om- bord på Søværnets skibe.

Vores opgave er at uddanne og træne Søværnets personel, så vores nuværende og fremtidige kollegaer er klædt på til at løse de operative opgaver, der venter ude ombord eller i anden tjeneste. En af disse opgaver er uddannelse af kommende officerer til Søværnet, herunder kadetter på våben- og elektronikretningen.

Som arbejdsplads vægter vi en konstruktiv og behagelig omgangstone højt, og der er plads til meningsudveksling på alle niveauer. Det er vigtigt for os, at vi arbejder som ét hold.

Om stillingen

Vi tilbyder dig en spændende stilling som faglærer på uddannelsescentret, hvor vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og stor professionalisme. Hverdagen er varieret med nye fagligt spændende udfordringer, og det er derfor vigtigt for os, at du også er en holdspiller. Du kan forvente masser af hjælp og støtte til at finde dig tilrette i stillingen.

Som vores nye faglærer får du ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen samt udvikle de nødvendige præsentationer og opgavesæt inden for fag som f.eks. elektronik-, sensor- og kommunikationsteknologi, herunder:

  • Grundlæggende og anvendt elektronik
  • Mikrobølge- og antenneteknik
  • Radiokommunikation (SATCOM, UHF, VHF, HF)
  • Anvendt elektronik
  • Sensorteknologi (radar, sonar, IR-teknologi)
  • Mikrobølge og antenneteknik
  • Signalbehandling (herunder DSP og FFT)
Den primære opgave er undervisning på den grundlæggende uddannelse for kadetter ved Søværnets Officersskole, som gennemføres på Nyholm og Forsvarsakademiet på Svanemøllen Kaserne.

Hvert uddannelsesforløb justerer du i samarbejde med kyndige kollegaer inden for teknik og pædagogik samt med Søværnets enheder. Udgangspunktet er deltagerforudsætningerne, som kan være meget forskellige fra gang til gang, men du uddanner altid til en specifik jobfunktion i Søværnets sejlende enheder. Læring er noget vi skaber sammen, og du har et særligt ansvar for løbende, at justere forløbet så mål for læringsudbytte opnås samt at gennemføre afsluttende afprøvning samt bidrage til evaluering af deltagerne.

Du kommer til at fungere som en vigtig faglig sparringspartner for dine kollegaer, din nærmeste leder, Forsvarsakademiet og enhederne i Søværnet.

Du skal være god til at samarbejde da du sammen med en kollega har ansvaret for at planlægge et samlet uddannelsesforløb, der skal danne et solidt grundlag for at deltagerne kan fortsætte på de systemspecifikke kurser. Systemspecifikke kurser til Søværnet gennemføres også på CST og er f.eks. radar, sonar og udvalgte kommunikationssystemer.

Ved at specialisere dig i de systemer som søværnet anvender kan du samtidig holde dig ajour med den nyeste teknologiske udvikling og forskning inden for fagområdet.

Du har mulighed for at indgå som en del af CST sejlende instruktørbidrag til træning af Søværnets besætninger i reparationsopgaver under kamphandlinger, der er en del af skibets klargøring til den krævende uddannelse ved Fleet Operational Sea Training (FOST) ved Royal Navy i England.

Om dig

Du ser gerne at du har en naturvidenskabelig uddannelse, der relaterer sig til undervisningsfeltet og gerne et bredt kendskab til grundlæggende og anvendt elektronik, analog og digital kommunikation samt sensor-teknologi.

Du har undervisningserfaring og lyst til at undervise samt skabe læring i samarbejde med andre undervisere såvel som de studerende. Du er i stand til at favne et bredt fagområde samt uddrage og videreformidle det relevante.

Har du det ikke i forvejen, så får du kendskab til Søværnets organisation og materiel, og du må meget gerne have interesse i at holde dig ajour med den nyeste teknologiske udvikling inden for fagområdet samt det pædagogiske og uddannelsesteknologiske område.

Ansættelsesvilkår

Som civil vil du blive ansat efter gældende cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte banjermester Michael C. Jakobsen på telefon 25 61 03 22 eller på mail: SC-CST-BM@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent June Bastholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er d. 22. marts 2026. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest mulig, efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN

Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.





Log ind