Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Vi søger en erfaren og selvstændig madentusiast til Folkehuset Stavtrups café. Vi leder efter en person, der ikke kun elsker at lave mad, men også har hjertet på rette sted og er åben for at bidrage til et varmt og omsorgsfuldt fællesskab mellem alle, der færdes i folkehuset.
Du kan arbejde selvstændigt og er nysgerrig på nye opskrifter, men kender også klassikerne, og det er mindre vigtigt, om du er ernæringsassistent eller kok, når bare blikket for økologi, sæson og madspild står knivskarpt sammen med resten af det team, du bliver en ligeværdig del af. I teamet fordeler I også opgaverne, når der et par gange om måneden er aftenarbejde.
Din profil:
Vi forestiller os, at du udover at være faglig dygtig og at have erfaring, scorer højt på
· evnen til at skabe struktur og overblik
· den gode tone i dit samarbejde og i din kommunikation
· din fleksibilitet, når det kræves for at få enderne til at samles og lykkes
Du er systematisk, grundig og kender betydningen af - og har værktøjerne til - at bevare roen når det går stærkt.
Det er nødvendigt, at du kan tale og læse dansk.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. april eller tidligere og forventes afsluttet ca.31. august 2027.
Stillingen er en deltidsstilling med et timetal på 32 t/uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
For at lære mere om folkehusene i Aarhus, kan du med fordel besøge vores hjemmeside www.folkehuse.aarhus.dk, og yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kristina Hviid Jørgensen på telefon 4185 5325 eller mail til jhkr@aarhus.dk. Alternativt til leder af Folkehusene Aarhus Syd, Jens Bay Sønderbæk på jenson@aarhus.dk.
Du er også meget velkommen til at besøge caféen – aftal gerne et tidspunkt på 4185 5325.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 16. februar 2026.
Vi afvikler jobsamtaler løbende og samler op i uge 9.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!