Kan du få automatisering til at virke i virkeligheden? Vi søger 2 RPA-udviklere

fuldtid
Kan du få automatisering til at virke i virkeligheden? Vi søger 2 RPA-udviklere
  • Mariagerfjord Kommune
  • Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund, Danmark, 9560 Hadsund

– vær med til at videreudvikle automatisering og digitale arbejdsgange i en kommune med store ambitioner.

Har du erfaring med automatisering af processer og lyst til at skabe løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen for både medarbejdere og borgere? Motiveres du af at kombinere teknik, drift og tæt samarbejde med forretningen? Og har du lyst til at blive en del af et stærkt digitaliseringsteam med stor frihed, fleksibilitet og gode kolleger?

Så er du måske én af de to nye RPA-udviklere, vi søger til IT-afdelingen i Mariagerfjord Kommune.

Robotic Process Automation (RPA) har været en del af kommunen i cirka 4½ år, og vi står nu et sted, hvor nogle fagområder er meget modne i deres arbejde med automatisering, mens andre stadig er lidt nye. Vi søger to nye kolleger, der både kan udvikle løsninger, sikre stabil drift og hjælpe organisationen med at se mulighederne i automatisering og digitale arbejdsgange.

I dag bliver vores RPA-drift varetaget af en ekstern leverandør, som også vil bistå i rekrutteringsprocessen samt bidrage til onboarding og oplæring af de nye kolleger.

Om teamet: Forskellige kompetencer i et rart og uformelt miljø
Du bliver en del af digitaliseringsteamet i IT-afdelingen, hvor vi arbejder med at understøtte kommunens digitale udvikling gennem projekter, automatisering og implementering af nye løsninger. Teamet består af projektledere, ESDH-kompetencer og RPA-udviklere, og vi arbejder tæt sammen med resten af IT-afdelingen omkring både drift, udvikling og informationssikkerhed.

Vi sætter stor pris på et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs. Du vil opleve stor frihed under ansvar, fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen, hvis det er foreneligt med opgaverne.

Om jobbet: RPA er hovedopgaven – men XFlow er en vigtig del af hverdagen
Din primære opgave bliver at vedligeholde, udvikle og videreudvikle kommunens RPA-løsninger med fokus på at effektivisere arbejdsgange og frigive tid til kernevelfærd. Vi arbejder med Microsoft Power Platformen, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både fagområder, projektledere og øvrige IT-specialister.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at ansvaret for kommunens blanket- og workflowløsning XFlow også fylder en væsentlig del i den daglige drift. Rollen er derfor en kombination af udvikling, support, vedligeholdelse og rådgivning omkring både RPA og XFlow-løsningen. Den primære opgave vil altid være at drifte eksisterende løsninger, og den overskydende tid benyttes til udvikling. Det vurderes, at fordelingen af tid vil være ca. 60% RPA og 40% XFlow, men det kan variere meget.

Du bliver en del af en organisation, hvor behovene og modenheden varierer meget. Nogle områder arbejder allerede strategisk med automatisering og procesoptimering, mens andre først lige er påbegyndt rejsen. Derfor er det vigtigt, at du både kan arbejde teknisk med løsningerne og samtidig være nysgerrig på forretningen og god til at formidle mulighederne.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Udvikle og vedligeholde automatiseringsløsninger i Microsoft Power Automate og Power Apps 
  • Sikre stabil drift og videreudvikling af eksisterende RPA-løsninger 
  • Drifte og udvikle blanketter og arbejdsgangene i kommunens blanket- og workflowløsning XFlow 
  • Tilrette løsninger ved systemændringer og driftsudfordringer 
  • Samarbejde tæt med den øvrige organisation om at identificere og udvikle nye automatiseringsmuligheder 
  • Dokumentere løsninger og sikre god overdragelse til drift 
  • Bidrage til at modne organisationens forståelse og anvendelse af RPA og XFlow 

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med RPA-udvikling og motiveres af at skabe løsninger, der gør hverdagen lettere for brugerne. Du behøver ikke kende den kommunale verden på forhånd – det vigtigste er, at du er nysgerrig, løsningsorienteret og god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Konkret forestiller vi os, at du:

  • Har en teknisk baggrund med fokus på data, systemer eller programmering 
  • Har erfaring med Microsoft Power Automate og/eller Power Apps 
  • Har kendskab til SQL, API’er og integrationer 
  • Har interesse for workflows, digitalisering og procesoptimering 
  • Sætter en ære i at dokumentere dit arbejde og skabe struktur 
  • Kan forklare tekniske løsninger på en forståelig måde 
  • Trives i samarbejdet med både teknikere og fagområder 
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar, samtidig med at du prioriterer videndeling og teamwork højt 

Vi tilbyder
Som RPA-udvikler i Mariagerfjord Kommune bliver du en del af en afdeling i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med digitalisering og automatisering på tværs af hele organisationen. Du får mulighed for at præge udviklingen og arbejde med løsninger, der har stor betydning for mange medarbejdere og borgere.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et stærkt fagligt miljø med gode sparringsmuligheder 
  • Tæt samarbejde med både interne kolleger og vores eksterne leverandører
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde 
  • Udfordrende og varierede arbejdsopgaver 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling 
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar og en uformel omgangstone

Det praktiske: 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for IT, Kristina Friis Hansen på telefon 2149 5745 (send gerne en sms i forvejen). 

Ansøgningsfrist: Den 18. juni 2024 kl. 23.59
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 23. og 24. juni 2024.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Din primære arbejdsplads vil være i Hadsund, men der må dog forventes kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026

Der er ansøgningsfrist til stillingen d. 18. juni kl. 23.59.

Vi forventer at holde samtaler d. 23. eller 24. juni.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Log ind