JydskeVestkysten søger en redaktionel udviklingschef

fuldtid
JydskeVestkysten søger en redaktionel udviklingschef
  • JydskeVestkysten
  • Kolding eller Esbjerg

Vil du være med til at udvikle journalistikken på JydskeVestkysten? Hvis det spørgsmål tænder en fontæne af idéer og drømme hos dig, så skal du læse videre.

Der er tale om en nyoprettet stilling. En vigtig del af jobbet bliver derfor at være med til at definere, hvad rollen skal være. Du skal udfordre os med nye idéer og arbejdsformer, så vi kan fortsætte den rivende digitale udvikling, vi er i gang med. Sidste år øgede vi bl.a. vores digitale abonnementer med mere end 50 procent.

Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at udvikle vores digitale indhold, så det er relevant, vedkommende og rammer syd- og sønderjyderne dér, hvor de er. Du skal være med til at implementere nye formater og greb, der styrker journalistikken, engagementet og forretningen.

Rollen kræver en tydelig journalistisk drivkraft. Tæt samarbejde med redaktører og journalister bliver en naturlig del af hverdagen – fra den første idé tager form, til indholdet møder læserne.
 

Hvad går jobbet ud på?

Kort fortalt: At udvikle journalistik, der virker. Mere konkret kommer du blandt andet til at arbejde med:

Idégenerering og konceptudvikling
Du spotter nye vinkler, emner og formater, der giver mening for syd- og sønderjyderne – og hjælper idéerne hele vejen fra tanke til publicering.

Strategisk indhold
Du sikrer, at indholdet hænger sammen med JV’s overordnede strategi, brand og målgrupper.

Innovation og udvikling
Du holder øje med trends, platforme og nye fortælleformer – og omsætter dem til konkrete løsninger, der kan bruges i hverdagen på redaktionerne.

Journalistiske projekter
Du driver nye journalistiske projekter fra idé til lancering – ofte på tværs af redaktioner.
 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid redaktionel erfaring og en skarp journalistisk dømmekraft

  • Er idérig, nysgerrig og har lyst til at eksperimentere

  • Kan arbejde både strategisk og lavpraktisk

  • Trives i tæt samarbejde med journalister og redaktører

  • Forstår samspillet mellem stærk journalistik og en sund forretning
     

Kort om os

JydskeVestkysten er Danmarks største regionalavis. Vi har de seneste år satset massivt på undersøgende journalistik, og vi arbejder målrettet med stærke burgerformater og journalistik, der er tæt på de mennesker, vi er til for.

Omkring 80 redaktionelle medarbejdere laver kritisk, kærlig og konstruktiv lokaljournalistik fra redaktionerne i Esbjerg, Kolding, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Varde, Billund, Vejen og Tønder. 

Du får kontor i enten Kolding eller Esbjerg, men skal regne med at være en del rundt på redaktionerne.
 

Nysgerrig?

Så ring endelig. Chefredaktør Mette Cramon, som bliver din nærmeste chef, tager gerne en uforpligtende snak. Du fanger hende på: 41 72 02 04
 

Ansøgningsfrist: 15. marts, 2026

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning, når du er klar.
 

Skab din fremtid hos JFM

Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel? 

Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.

Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod. 

Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.

Med mere end 1700 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar. 
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.

Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar. 
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind