Forhandling og Vilkår, HR-Jura søger en ny kollega med ansættelse pr. 1. maj 2026. Om stillingen Er du en dygtig HR-jurist, der har lyst til at indgå i arbejdet med at danne Region Østdanmark, Danmarks største offentlige arbejdsplads? Har du erfaringer med forhandlinger i komplekse sager om overenskomstfortolkning, afskedigelser mm.? Har du lyst til at arbejde med implementeringen af ny lovgivning og regionale personalepolitiske eller -strategiske tiltag? Eller er du god til GDPR eller aktindsigt i ansættelsesforhold?
Så er det måske dig, vi søger i Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse.
Stillingen er forankret i sektionen HR-Jura. Her er vi ansvarlige for at sikre regionens compliance på HR-området, ligesom vi understøtter regionens HR-strategiske arbejde. Det sker i tæt samarbejde med regionens hospitaler og deres lokale HR-afdelinger. I HR-Jura har vi desuden en væsentlig opgave med at udarbejde beslutningsoplæg til koncerndirektionen og det politiske niveau i Region Hovedstaden i forbindelse med regionale HR-spørgsmål og -indsatser.
Du vil derfor skulle være med til at løse spændende faglige udfordringer i en stor og kompleks organisation i udvikling.
Dine opgaver vil alt efter kompetencer og interesser udfolde sig inden for:
- Implementering af sundhedsreformen og dannelsen af Region Østdanmark, herunder de komplicerede og spændende HR-opgaver, der opstår ved sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland og opgaveflyt fra kommuner til region
- Ansættelsesretlig rådgivning og fortolkning af overenskomster til hospitalernes lokale HR-afdelinger. Niveau-to forhandlinger med de faglige organisationer herom
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktørniveau og politisk niveau
- Vejledning og rådgivning om GDPR i ansættelsesforhold og behandling af aktindsigtsanmodninger
- Forhandlinger med de faglige organisationer om regionale aftaler på HR-området
- Større projekter ved implementering af ny lovgivning eller regionale HR-tiltag
- Udarbejdelse af interne vejledninger og notater
- Besvarelse af politikerspørgsmål på HR-området
- Forberedelse af faglige voldgifter og nævnsbehandlinger
Den ledige stilling forudsætter selvstændighed i opgaveløsningen, men også et stærkt samarbejde med kollegerne i enheden og den øvrige region. Vi lægger stor vægt på, at vores samarbejdspartnere bliver inddraget i beslutningsprocesser, og at vores rådgivning altid tager udgangspunkt i hospitalernes behov.
I HR-Jura er vi kendetegnet ved en høj faglighed, og at vi leverer kvalificerede, brugbare svar til vores modtagere. Vi sætter en ære i at stå klar med en hjælpende hånd, når der er brug for det. Vi har stort fokus på videndeling og på at spille hinanden gode. Det gælder både internt i sektionen og på tværs af regionen.
Vi er et velfungerende team af glade kollegaer, der holder humøret højt, også når det brænder på, og vi har en uformel omgangstone.
Dig og din baggrund Du er uddannet cand.jur. Det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring fra det regionale område, men det er ikke et krav.
Vi forstiller os desuden, at du:
- Har brede juridiske kompetencer inden for både individuel og kollektiv ansættelsesret
- Er analytisk, struktureret, nysgerrig og opsøgende i din måde at arbejde på
- Kan fortolke og omsætte kompleks lovgivning til klare processer, og kan videreformidle komplekst stof på en let tilgængelig måde
- Har lyst til – og gerne erfaring med – at arbejde i en politisk styret organisation og forstår rollen som embedsmand i en offentlig myndighed
- Har en skarp pen, gode formidlings- og formuleringsevner og gode samarbejdsevner
Du kan både have specialist- eller generalistbaggrund, og som person fungerer du godt i vekselvirkningen mellem selvstændigt at dykke ned i fagstof og at samarbejde tværfagligt med kolleger. Du trives i en stor organisation, som hele tiden forandres og påvirkes af politiske beslutninger, og du forstår at tænke og handle ud fra et helhedssyn, der rækker ud over egne opgaver.
Vi kan tilbyde dig Et udfordrende og varieret job med brede og forskelligartede HR-juridiske problemstillinger.
Du får kompetente, hjælpsomme og imødekommende kollegaer, som værdsætter et tæt samarbejde og godt humør. Med jobbet følger ansvar og faglige udfordringer, og du har god mulighed for at udvikle dig og styrke dine kompetencer.
Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv og har god mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.
Om Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden HR-Jura er en sektion i Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden og er dermed en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 45.000 ansatte, hvoraf ca. 70 pct. er sundhedspersonale ansat på regionens syv hospitaler. I centeret leverer vi uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura, personalepolitik og arbejdsmiljø.
I Center for HR og Uddannelse arbejder vi med at sikre regionens compliance og udvikling på HR-området, så regionens sundhedsvæsen nu og fremadrettet er rustet til at løse opgaver med høj kvalitet, trivsel og effektiv drift til gavn for patienter og borgere. Gennem samarbejde, fælles løsninger, helhedssyn og høj faglighed bidrager vi til, at arbejdspladserne kan have fokus på deres kerneopgaver.
Du bliver en del af et fællesskab med 30 dygtige og engagerede kolleger i enheden for Forhandling og Vilkår, heraf 10 i HR-Jura. Vi dyrker nysgerrighed og læring og du får mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionschef Lone Jonesco på 38 66 96 84 eller mail:
lone.baekgaard.jonesco@regionh.dk eller faglig koordinator, chefkonsulent Simon Müller Karstoft på 38 66 96 98 eller mail:
simon.mueller.karstoft@regionh.dk Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i overenskomst for akademikere med mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Du vil blive ansat i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Tjenestested er Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 4C, 2900 Hellerup.
Ansøgningsfrist Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis
senest søndag d.15. marts 2026 Vi afholder 1. samtale den 18. marts 2026 og 2. samtale den 24. marts 2026 Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.