Jurist søges til området for Børn og Familier i Holbæk Kommune

fuldtid
Jurist søges til området for Børn og Familier i Holbæk Kommune
  • Holbæk Kommune
  • Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk

En af vores jurister i Børn og Familier har søgt nye udfordringer som borgerrådgiver i en anden kommune. Vi har derfor en ledig stilling hos os. 

Vi søger en dygtig jurist, som kan bistå med juridisk sparring og kvalitetssikring, udvikling af arbejdsgange, håndtering af klagesager, udarbejdelse af politiske indstillinger og være tovholder i relevante drifts- og udviklingstiltag.  

Stillingen er organisatorisk forankret i fagsekretariatet for kerneområdet Børn og Familier, som omfatter børn og unge myndighed, familiehuset, sundhedsplejen, PPR, SSP og tandplejen. Fagsekretariatet omfatter aktuelt 10 medarbejdere, som håndterer administrative opgaver, økonomi og forskellige konsulentopgaver. 

De fleste af dine opgaver vil i hverdagen relaterer sig til myndighed børn og unge, hvorfor det forudsættes, at du enten har viden om eller stor interesse for at arbejde med praksis på det specialiserede børne- og unge område.  

Dine opgaver 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indeholde følgende:  

  • Håndtering af klager til Borgmester, direktør, chef samt Borgerrådgiver. Det forventes at du i flere situationer også deltager ved møder med borgere. 
  • Fungerer som tovholder og deltage i relevante udviklingsopgaver og arbejdsgrupper, hvor der arbejdes med udvikling og drift af interne procedurer, serviceniveauer, arbejdsgange mv.  
  • Kvalitetssikring af afgørelser i henhold til Barnets Lov, sparring om juridiske problemstillinger, mellemkommunal refusion, understøttelse af genvurderinger og klagebesvarelser.  
  • Kvalitetssikring og sparring på indstillinger og mødegrundlag til vores Børne- og Ungeudvalg. 
  • Undervisning om lovgivning, principafgørelser eller prioriterede juridiske emner. Herunder GDPR og aktindsigtshåndtering. 
  • Bistå med håndteringen af diverse ad hoc-opgaver. 
  • Selvom de fleste af dine opgaver vil relatere sig til myndighedsområdet, vil du også skulle forvente at blive involveret i spørgsmål vedrørende sundhedsloven, folkeskoleloven og dagtilbudsloven, som der arbejdes med i andre afdelinger i kerneområdet for Børn og Familier. 

Du får et spændende job med rig mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere det juridiske arbejde på børneområdet og understøtte retssikkerheden. 

Du vil have brede samarbejdsflader med kollegaerne i fagsekretariatet, områdets anden jurist og medarbejdere og ledere i områdets afdelinger. 

Derudover lægger vi vægt på, at du 

  • Har en juridisk uddannelse på kandidatniveau 
  • Arbejder systematisk og effektivt og drives af at levere resultater sammen med andre  
  • Er god til at samarbejde og indgå i arbejdsfællesskaber med andre faggrupper 
  • Har lyst til at ”specialisere” dig i det specialiserede børne- og ungeområde og finde retning i komplicerede børnesager  
  • Har stærke analytiske og kommunikative evner både mundtligt og skriftligt 
  • Er god til at sætte dig ind i ny lovgivning og formidle det til både børne- og ungerådgivere, ledelse og politikere 
  • Kan håndtere fokus både på faglighed og økonomi 
  • Kan prioritere dine arbejdsopgaver og være fleksibel, også med kort varsel 
  • Tager selvstændigt initiativ til tværfaglig opgaveløsning og holder af at samarbejde med mange forskellige mennesker/faggrupper og få alle til at bidrage til en fælles opgave 

Vi tilbyder dig 

  • En plads som stærk medspiller i en ambitiøs og engageret afdeling i fremdrift, hvor vi sætter stor pris på fællesskabet og en uformel tilgang til hinanden 
  • Fleksibel arbejdstid og fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø 
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger 
  • Afvekslende, spændende og komplekse arbejdsopgaver, der kræver, at du tør tage ansvar, skabe indflydelse og at du har evnen til at netværke bredt 
  • Intro til og oplæring i de opgaver du skal varetage 
  • Juridisk sparring med områdets anden jurist og chefen for Børn og Familier, som også har en juridisk baggrund. 

Praktiske oplysninger 

Vores arbejdsplads ligger i Holbæk by på Jernbanevej tæt på stationen. Løn ydes efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse.  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af fagsekretariatet Nathasja Haldbæk mail: nahvv@holb.dk, telefon 72 36 21 69 eller chef for Børn og Familier Helle Østergaard Stisen mail: helst@olb.dk , telefon 72 36 10 01. 

Din motiverede ansøgning skal være os i hænde senest 27. november 2025. Vi forventer at afholde første samtale den 2. december 2025 og 2. samtale den 9. december 2025. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest muligt. 

Holbæk Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen ”send ansøgning” under selve stillingsopslaget.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind