Jurastuderende til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

deltid
Jurastuderende til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø
Er du studerende med interesse for jura i en offentlig kontekst med særlig vægt på forvaltningsret og GDPR? Vil du gerne have praktisk erfaring med compliance inden for GDPR og gennemgang af kontrakter og databehandleraftaler samt udbudsretten? Vil du være med til at understøtte arbejdet med forskning inden for arbejdsmiljøområdet under Beskæftigelsesministeriet? Så har vi to spændende stillinger som studentermedhjælper i sekretariatet.

Få praktisk erfaring med mange forskelligartede juridiske opgaver Vi søger to studentermedhjælpere til vores sekretariat, der arbejder med jura, IT og drift. Vi har blandt andet til formål at sikre, at direktionen har det bedste beslutningsgrundlag i forhold til det juridiske område og at hjælpe forskningsenhederne med at overholde de regler og krav, som forskerne er underlagt.

Vi er et ambitiøst team på 12 medarbejdere med en humoristisk og uformel tone. Du bliver en del af et studenterteam på 3 hos sekretariatet, og derudover er der flere studentermedhjælpere hos staben, som du også vil komme til at lære at kende. Du får rig mulighed for at tage ansvar og have indflydelse på opgaveløsningen inden for den ramme, der er udstukket for området.

Stillingerne som studentermedhjælper indebærer, at du får mulighed for at prøve kræfter med blandt andet:

  • aktindsigt
  • GDPR Compliance såsom fortegnelser over behandlingsaktiviteter, screening til risikovurderinger og konsekvensanalyser.
  • dokumentation af databeskyttelsesretlige processer
  • gennemgang af kontrakter og databehandleraftaler
  • indkøbs- og udbudsområdet.
De konkrete arbejdsområder og opgaver oplærer vi dig i og sammensætter på baggrund af dine faglige kompetencer, interesser og profil.

Vi lægger vægt på at være en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø. Der afholdes løbende sociale aktiviteter, og personaleforeningen arrangerer lejlighedsvis fredagsbar, ligesom der er fitnessrum til rådighed for alle.

Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • studerer jura; cand.jur., cand.merc.jur. eller cand.soc.jur.
  • har et højt fagligt niveau og en stærk analytisk sans
  • er grundig og omhyggelig, har gode og veludviklede samarbejdsevner og højt engagement
  • kan formidle faglige budskaber på en let tilgængelig måde.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er studenterstillinger på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og eksamensperioder. Hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

Dit daglige arbejdssted er Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Har ovenstående vagt din interesse, og har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tine Roslev Brøchner, sekretariatschef på tlf.nr. 2467 2055

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i starten af dit CV kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal derfor ikke sende en motiveret ansøgning.

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 26. marts 2026.

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.





Log ind