I Uddannelseshuset deler vi et fælles mindset, der kan ses i vores handlinger. Vi tror på alle unge og voksnes potentialer og skaber muligheder for, at de kan blive en del af arbejds- og uddannelsesfællesskaber – gennem fælles faglighed, inddragelse og samarbejde på tværs. – Er du enig i dette mindset – så læs gerne videre!
Brænder du for at hjælpe med at give unge et godt og solidt grundlag i forhold til at vælge en ungdomsuddannelse? Er du god til at lytte til de unges ønsker og vejlede om de muligheder, som de unge har inden for uddannelse og job, - så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en UU-vejleder til vores grundskoleteam, som tilbyder uddannelses- og erhvervsvejledning til unge i aldersgruppen 13-17 år. Vi har især fokus på unge, som har behov for en målrettet indsats.
Vores vejledningsfaglige værdisæt tager udgangspunkt i, at vi møder de unge i øjenhøjde med ambitiøse forventninger om, at alle unge kan få en uddannelse eller et job. Vi udfordrer de unge til at reflektere over muligheder og drømme ud fra den enkeltes kontekst, og i samarbejde med grundskolerne understøtter vi, at eleverne kan træffe afklarede uddannelsesvalg.
Du vil blive en aktiv del af et dynamisk hus, hvor vi vægter faglighed højt. Som medarbejder har du en stor indflydelse på den daglige arbejdstilrettelæggelse, og du vil få alsidige opgaver som kollektiv vejledning i klasserne, individuel vejledning med elever og forældre samt deltagelse i netværksmøder og meget andet. Vi vægter muligheden for faglig sparring og kollegial støtte højt.
Vi søger en UU-Vejleder som:
UU-Aalborg er en afdeling i Uddannelseshuset i Jobcenter Aalborg, og vi varetager uddannelses- og erhvervsvejledning til alle unge mellem 13 og 29 år - fra grundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Huset rummer godt 180 medarbejdere med afdelinger i både Jobcenter og UU.
Uddannelseshuset er desuden en del af regeringens Ungeløft, som er en national indsats, der er etableret som et partnerskab mellem regeringen, kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer for at hjælpe unge mellem 15 og 29 år, der hverken er i uddannelse eller job.
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejdere er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest og straffeattest.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til afdelingsleder Bodil Gammelgaard på tlf.: 25 20 45 08 eller centerchef Jette Frederiksen på 25 20 25 50.
Ansøgningsfristen er 18/3 2026 kl. 12.00
Der afholdes ansættelsessamtaler 23/3 2026
Stillingen tiltrædes 01.05.2026.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.