JFM søger GDPR Compliance Officer

fuldtid
JFM søger GDPR Compliance Officer
  • JFM
  • Banegårdspladsen 1, 5000

GDPR Compliance Officer søges til Danmarks næststørste private mediekoncern JFM

Brænder du for GPDR, og vil du være med til at understøtte vores dedikerede koncern compliance team hos medievirksomheden JFM?

Vi søger en GDPR Compliance Officer, som sammen med to andre specialister i teamet samt chefen for koncern compliance, understøtter koncernen og datterselskaber med en bred vifte af lovgivning herunder markedsføringsloven, GDPR, NIS-2, AI Act og CSRD/ESG.

Du bliver del af et team, hvor vi vægter et uformelt og godt arbejdsmiljø højt. Sparring, samarbejde, faglig og personlig udvikling er fokuspunkter og en vigtig del af vores hverdag.

 

Hvem er du?

Du trives i en hverdag, hvor struktur og planlægning er nøgleord, og du har værktøjskassen fyldt med færdigheder. Kan du sætte hak ud for følgende kompetencer, så er det måske dig, vi leder efter.

  • Specialiseret viden om GDPR og erfaring med at omsætte din viden til praktisk hjælp
  • En evne til klart og letforståeligt at omsætte komplekse juridiske budskaber til sprog, der passer til alle lag i organisationen
  • Du er god til at skabe relationer og værdsætter det gode samarbejde på tværs af en stor koncern med mange datterselskaber
  • Et kommercielt mindset, hvor både forretning og GDPR er i fokus
  • Praktisk kendskab til markedsføringsloven og ePrivacy samt et teknisk mindset er en klar fordel
  • Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du selv kan prioritere og allokere din tid
  • Du er ansvarsbevidst og en stærk igangsætter
  • En stærk kommunikatør på både dansk og engelsk

Din uddannelsesbaggrund kan være bred, det vigtigste er, at du har omfattende erfaring med GDPR og let kan sætte dig ind i nyt lovstof. Vi forventer, at du har min. to års praktisk erfaring, hvor du har haft ansvar for GDPR-opgaver, der matcher denne stillings ansvarsområder.

 

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:

Du vil i stillingen som GDPR Compliance Officer være hovedansvarlig for GPDR-området, med god sparring fra chefen for koncern compliance. Du vil få en meget høj grad af selvstændighed, både i forhold til dine opgaver, men også når der skal træffes beslutninger på området. Arbejdsopgaver vil være, men ikke begrænset til, følgende:

  • Gennemgang, sparring og udarbejdelse af databehandleraftaler og fortrolighedserklæringer
  • Vurdering af behandlingsaktiviteter i forbindelse med nye tiltag hos JFM og datterselskaber
  • Understøtte forretningsområderne i forhold til artikel 30 beskrivelser
  • Opdatering og vedligeholdelse af vores GDPR-system
  • Juridiske vejledning- og sparringspartner for forretningsområderne
  • Intern undervisning i GDPR
  • Udarbejdelse og vedligehold af GDPR-relaterede dokumenter
  • Håndtering af henvendelser fra myndigheder og de registrerede samt databrud
  • Understøtte forretningen ved risikovurderinger og konsekvensanalyser

 

Vi tilbyder:

  • En stilling i en afdeling med højt til loftet og rig mulighed for at sætte sit eget præg på stillingen
  • Mulighed for at fordybe dig i andre relaterede compliance-områder
  • Månedlige 1:1 samtaler med din nærmeste leder– for at sikre din trivsel samt personlige- og faglige udvikling
  • En attraktiv pensionsordning og god sundhedsforsikring
  • Et åbent kontorlandskab i hjertet af Odense på Banegårdspladsen 1, hvor du indgår i et mangfoldigt miljø med faglig tværgående interaktion

 

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en værdifuld del af JFM?

Har du spørgsmål til stillingen eller til JFM som virksomhed, er du velkommen til at kontakte Chef for koncern compliance, Tina Dannevang på telefon 4113 8313 eller på mail tda@jfm.dk

Vi afslutter rekrutteringen d. 29. februar 2024, og vil løbende holde samtaler.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. Derfor opfordrer vi alle ansøgere til at udelade billede, oplysning om alder, civilstatus og lignende for at minimere ubevidste biases i processen.

 

Om JFM

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, som dækker størstedelen af Danmark med vores 15 dagblade og 43 ugeaviser fordelt over hele landet.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale. Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM's mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. kontakter, så kontaktfladen er stor.
De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.
Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributions-selskaber. JFM ejer to rotationstrykkerier og et full service printhouse Step Print Power. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.