JELD-WEN Danmark A/S søger operatør til maleanlæg i Herning

fuldtid
JELD-WEN Danmark A/S søger operatør til maleanlæg i Herning
  • JELD-WEN
  • Nystedvej 2, 7400 Herning

Operatør til maleanlæg

Vil du være en del af et stærkt og fleksibelt team, der beskæftiger sig med produktion af døre og karme til arkitekter, håndværkere og boligejere? Og kan du navigere i en travl hverdag og stadig bevare fokus på kvalitet og godt håndværk?

Så får du nu muligheden for at prøve kræfter med en spændende stilling som produktionsmedarbejder til vores fabrik i Herning.


Om jobbet

Du skal sammen med 2 andre operatører på dit hold betjene vores fuldautomatiske male-anlæg. Processen kræver stor omhyggelighed og fagligt kendskab. Derfor er det en forudsætning, at du tidligere har arbejdet med automatiske male-processer og evt. har en relevant faglig uddannelse. Vi bruger vandbaseret maling.

Arbejdstiden er 3x12 timer (hverdage) og tilrettelægges efter aftale

Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde og har en positiv og konstruktiv tilgang til jobbet og dine kolleger, samt at du forstår vigtigheden af, at arbejdet altid skal foregå sikkert og forsvarligt.


Derfor skal du søge

Vi tilbyder et job i et godt arbejdsmiljø, hvor du får en spændende og dynamisk hverdag med en frisk omgangstone. Vi har arbejdstøj og værnemidler til alle, en god kantine, sundhedsforsikring og en aktiv personaleklub på fabrikken.


Ansøgning og kontakt

Du kan søge stillingen telefonisk på hverdage i tidsrummet 7-15 ved at kontakte produktionsleder Jens-Jørgen Kirkeby på 22 10 28 17.

Alternativt kan du sende ansøgning/CV til recruitmentDK@jeldwen.com og husk venligst at bekræfte, at vi må bruge dine personlige data til formålet. Hvis du vælger at ansøge via e-mail, vil din ansøgning kun blive besvaret, hvis vi ønsker yderligere uddybning af din ansøgning.

Log ind