Vil du være med til at skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel for mennesker – hver dag? Vi søger to IT-teknologiarkitekter, der har lyst til at arbejde med arkitektur i en organisation, hvor teknologi og sundhed går hånd i hånd – og hvor samarbejde, faglighed og balance er i fokus.
Som IT-teknologiarkitekt bliver du en nøglespiller i Region Sjællands og sundhedssektorens digitale rejse. Vi arbejder med en af Danmarks mest højsikrede og komplekse infrastrukturer, og vi står nu over for en spændende opgave: at skabe et samlet IT-landskab i forbindelse med den kommende dannelse af Region Østdanmark.
Du vil være med til at sikre, at vores løsninger er gennemtænkte, sammenhængende og skaber værdi – både teknisk og menneskeligt.
Din hverdag vil byde på spændende tværfaglige og til tider komplekse projekter. Du vil få ansvaret for at sikre udarbejdelse af de nødvendige produkter for projektet, samt være med til at sikre, at løsningen bliver udarbejdet efter best practice for teknisk arkitektur. Du vil være ansvarlig for at designe løsninger og sparre med projektledere og brugere omkring, hvordan den tekniske løsning bedst kan skabes med udgangspunkt i deres behov.
Som IT-teknologiarkitekt bliver du en af vores specialiserede profiler inden for teknisk arkitektur, dokumentation og rådgivning.
Du kan se frem til at:
Velkommen til Arkitektur
Du bliver en del af et team på 18 arkitekter, hvor faglighed, sparring og godt humør er en central del af hverdagen. Vi arbejder med arkitektur og projekter på alle niveauer – fra strategiske initiativer til mere infrastrukturelle opgaver. Samarbejdet foregår på tværs af regionen, og vi leverer rådgivning inden for IT-arkitektur, herunder cybersikkerhed, løsnings- og enterprise-arkitektur, data, infrastruktur og netværk – alt afhængigt af arkitekternes specialer.
Læs mere om vores arbejdsplads her
Hos os får du en meningsfuld hverdag, hvor dine løsninger har direkte indflydelse på borgernes sundhed. Du bliver en del af et inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde, samtidig med at du bliver en del af et stærkt netværk af dygtige og engagerede kolleger både internt i Koncern Digitalisering og på tværs af de fem regioner og andre myndigheder.
Vi søger en videbegærlig arkitekt med fokus på forretningen
Vi værdsætter, at du er åben og respektfuld i din adfærd, og at du kombinerer stærke analytiske evner med evnen til at tænke innovativt og handle pragmatisk i en hverdag med skiftende behov. Du motiveres af at finde løsninger, der balancerer forretningsmæssige og sikkerhedsmæssige behov.
Derudover forestiller vi os, at du kan genkende dig selv i følgende:
Vil du vide mere?
Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse, så vil vi meget gerne modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 27. april 2026. Vi forventer at afholde løbende samtaler, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ansættende teamleder Jesper Nyvold Larsen på 2515 1372 eller jnyvl@regsj.dk.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Der ansættes 2 til denne rolle.
I forbindelse med din ansættelse hos os, er det et krav at udføre et baggrundstjek inden du kan tiltræde stillingen. Dette er en fast del i vores rekrutteringsproces på tværs af Koncern Digitalisering, og bidrager til den sikkerhed, som et job hos Koncern Digitalisering kræver.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.