Er du vild med IT, og er du klar på at yde en god service? Er du engageret og kan du tage ansvar for egen læring og uddannelse? Så er du måske vores nye IT-supporterelev! Odense Kommunes IT-Drift søger tre IT-supporterelever. Vi ansætter to elever til opstart den 1. august og én elev med opstart den 1. september.
Om uddannelsen Som IT-supporterelev hos os, vil du indgå i turnusordning. Turnusordningen veksler mellem onsite support i ”marken” hos brugerne og telefonisk/personlig support i helpdesk og strakssupport.
Senere i din uddannelse vil du få erfaring med backend-opgaver såsom netværk og servere m.m.
Om os I IT-Drift er vi godt 60 medarbejdere. Vi supporterer den daglige drift og udvikling af servere og netværk, software, hardware og telefoni. Udover en bred palette af fagprogrammer anvender vi Windows 11 og Office365.
Om dig Du
har bestået grundforløbet til IT-supporteruddannelsen senest ved uddannelsesstart hos Odense Kommune.
Som person skal du have lyst til at udvikle dig både personligt og fagligt, og have lyst til at lære nyt. Vi søger elever, som tager ansvar for egen læring, og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Du er serviceminded og kan give brugerne en god oplevelse samt bevare overblikket i en travl hverdag.
Vi tilbyder En elevstilling i et moderne og uformelt miljø med engagerede kolleger, der har humor og et godt arbejdsfællesskab. Vi har ordnede arbejdsforhold og du vil komme til at indgå i et team af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vores kontor, hvor du også vil få plads, ligger i Egeparken i det nordøstlige Odense.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen. Du får løn i hele uddannelsesperioden.
Vil du vide mere? Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jeppe Hansen på tlf. 23 26 52 43 eller Mads Holmstrøm på tlf. 24 47 37 17.
Du kan få mere information om uddannelsen til IT-supporter i Odense Kommune på
odense.dk/elev. Praktisk Ansøgningsfrist er søndag den 31. maj 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 24.
Husk at vedlægge relevant dokumentation som fx grundforløbsbevis, udtalelser m.m. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, så vedhæft dine standpunktskarakter.
Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning. Hvis du allerede har fået lavet en RKV, skal den vedlægges.
Din ansøgning bliver ikke vurderet uden dokumentation.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!