Vil du være med til at få en ny digital løsning til at spille i praksis – og sikre, at den bliver brugt og forstået?
Rådgiverportalen en ny digital løsning, der skal sikre, at virksomheder hurtigt og gennemsigtigt kan finde og sammenligne private rådgivere på lige vilkår. Portalen understøtter virksomhedernes beslutningsgrundlag og styrker et effektivt, sammenhængende erhvervsfremmesystem.
En ny portal er kun så god som den oplevelse, brugerne har i hverdagen – og hvor godt den bliver forstået og forankret. Den oplevelse skal du være med til at skabe.
Hos Erhvervshus Midtjylland søger vi en IT Support & Projektkoordinator, der vil være med til at sikre, at Rådgiverportalen ikke bare fungerer – men faktisk bliver brugt, forstået, løbende udvikles og derfor opleves som værdifuld.
Du bliver en nøgleperson i opstartsfasen og får en central rolle i at skabe struktur, overblik og fremdrift i arbejdet med drift, support og udvikling af portalen.
Din rolle – når det hele skal spille
Du er den, der får tingene til at hænge sammen – både teknisk og i praksis. Når en bruger sidder fast, er du den, der hjælper videre. Når der opstår fejl, er du den, der får dem prioriteret og løst i samarbejde med leverandøren. Og når noget ændrer sig, er du med til at sikre, at det bliver formidlet klart og forståeligt.
Du arbejder i krydsfeltet mellem brugere, udviklere og projektledelse og er med til at sikre, at portalen fungerer i praksis – ikke bare på papiret.
Dine opgaver
Du kommer til at arbejde med IT-support, projektunderstøttelse, kommunikation og koordinering. Konkret vil du blandt andet:
Yde support til virksomheder, rådgivere og administratorer i brugen af Rådgiverportalen
Hjælpe brugere godt i gang med login, oprettelse og anvendelse
Håndtere henvendelser i opstartsfasen og skabe tryghed for brugerne
Modtage, kvalificere og følge op på fejlmeldinger
Koordinere fejlrettelser med udviklingsleverandør og sikre fremdrift
Teste nye funktioner og rettelser før og efter idriftsættelse
Administrere brugerrettigheder, herunder rollen som global administrator
Understøtte projektledelsen med koordinering, opfølgning og dokumentation
Udarbejde og opdatere vejledninger og brugermateriale
Formidle ændringer, nye funktioner og arbejdsgange til brugerne
Hvem er du?
Du behøver ikke kunne kode – men du skal kunne forstå, hvordan ting hænger sammen og kunne formidle det, så det skaber værdi for brugeren.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant uddannelse i krydsfeltet mellem IT, kommunikation og digitale løsninger, fx ITKO.
Har erfaring med support, drift eller koordinering af digitale løsninger
Er struktureret og god til at skabe overblik – også når der er mange bolde i luften
Har teknisk forståelse og lyst til at arbejde tæt på en digital løsning
Trives i en rolle med mange samarbejdsflader
Kommunikerer klart, imødekommende og løsningsorienteret
Har flair for formidling og kan gøre komplekse ting lette at forstå
Er nysgerrig og motiveret for at forbedre både systemer og arbejdsgange
Hvem er vi, og hvorfor skal du vælge os?
Vi er Erhvervshus Midtjylland – et hus fyldt med dygtige og passionerede mennesker, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for små og mellemstore virksomheder gennem uvildige og gratis vejledninger. Du bliver en del af et team, der ikke bare arbejder – vi skaber, udvikler og brænder for det, vi gør.
Vi tilbyder dig:
En central rolle i en vigtig digital indsats
Mulighed for at sætte retning på drift og arbejdsgange fra starten
En varieret arbejdsdag med mange kontaktflader
Et stærkt kollegaskab og høj faglighed på tværs af huset
En arbejdsplads med høj grad af tillid og samarbejde
Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsordning.
Yderligere information
♾️Stillingen er en projektansættelse der løber til 31. december 2027 men med gode muligheder for forlængelse eller fastansættelse
📍 Arbejdssted: Aarhus
📅 Ansøgningsfrist: 8. april 2026 kl 23:59
📞 Spørgsmål? Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Leder af IT & Data på telefon +45 22989376
Vi glæder os til at høre fra dig!
**Praktisk i forhold til samtaler
Samtalerne foregår på vores hovedkontor i Aarhus.
1. samtale afholdes onsdag d. 16. april 2026
2. samtale afholdes onsdag den 27. april 2026.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemføre en case samt et testforløb.