Stillingen kombinerer rollen som digitaliseringskonsulent og IT-projektleder. Du hjælper fagområderne med at identificere digitale potentialer, forbedre arbejdsgange og vælge de rigtige løsninger – og du sikrer en struktureret implementering med tydelig forankring, kommunikation og ibrugtagning (bl.a. af kunstig intelligens). Du har fokus på organisatorisk forankring og forandring, hvilket kan inkludere støtte til ledere og undervisning af brugere.
Du arbejder tæt sammen med fagområderne i Køge Kommune samt kollegerne i IT- og Digitalisering. Du får ansvar for både små og store projekter og koordinationsopgaver – fra projektgrundlag og anskaffelse til implementering, overdragelse og drift. Du vil typisk have flere spor i gang samtidig – med behov for prioritering og løbende forventningsafstemning.
Du er vant til at arbejde efter en struktureret projektmodel og er vant til opfølgning, rapportering og tydelig interessent- og styregruppehåndtering. Da flere løsninger leveres og implementeres af underleverandører, indgår leverandørstyring, kontrakthåndtering og koordinering som en vigtig del af opgaverne.
Hvem er vi?Du bliver en del af teamet Projekt & Strategi, under IT og Digitalisering, hvor vi arbejder med digitalisering, teknisk og organisatorisk projektstyring, AI-implementering, robotudvikling m.m. Vi er 8 medarbejdere. Vi har en åben og imødekommende kultur. Teamet er præget af godt kollegaskab, hvor vi bruger og hjælper hinanden i teamet.
Hvem er du?
Det er en fordel, hvis du har
Vi tilbyder en fleksibel hverdag med stor selvstændighed og ansvar. Vi sidder i storrumskontor med nem adgang til kolleger og leder, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra ind imellem. Som nyansat kommer du igennem et introprogram med viden om vores organisation og dine nærmeste kolleger. Som projektleder forventes at have gennemført Prince2 Foundation og ITIL Foundation. Har du ikke disse kurser, vil du blive tilbudt dem inden for de første par år.
Aflønning følger gældende overenskomster for det kommunale område, hvilket inkluderer en god pensionsordning og gode personalevilkår. Køge Kommune ligger tæt på Køge station og offentlig transport.
Ansøgning og kontaktHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakteHanne Eriksen på tlf. 2446 2869
Ansøgningsfrist den 21. april 2026
Vi forventer at holde 1. samtaler 23-24. april og 2. samtaler ugen efter. Vi tager referencer på de 2-3 kandidater der går videre til 2.samtale.
Vi modtager kun ansøgninger online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk