Stillingen som it- og informationssikkerhedschef i Statsministeriet er ledig til besættelse.
Arbejdsopgaver Statsministeriets it- og informationssikkerhedsenhed er placeret i Afdeling for Organisation og Service.
Enheden har til opgave at sikre en højt kvalificeret og professionel drift og udvikling af it i Statsministeriet, herunder sikre at cyber- og informationssikkerhed er på et fortsat højt niveau. Enheden har således både driftsansvaret for it-understøttelsen af Statsministeriets medarbejdere og ansvaret for udvikling af it-området i ministeriet og samarbejder tæt med andre enheder og kontorer i Statsministeriet.
Enheden består af medarbejdere fra Statens It, der gør tjeneste i Statsministeriet, samt ministeriets informationssikkerhedskoordinator.
It- og informationssikkerhedschefen refererer til afdelingschefen for Organisation og Service.
Kvalifikationer Det er en forudsætning, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan f.eks. være cand.it., en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller lignende.
Derudover lægges der stor vægt på, at du har ledelseserfaring og er vant til at arbejde i en politisk styret organisation.
Vi søger en erfaren og engageret leder, der
- har meget høje faglige kvalifikationer, der er forankret i en udpræget strategisk forståelse
- er proaktiv og på forkant med opgaveløsningen
- identificerer og håndterer risici i et tværgående samarbejde
- tager ansvar for, at enhedens opgaver eksekveres til tiden med høj kvalitet og med omhu og sans for detaljen
- skaber resultater, der bliver til virkelighed
- sikrer, at forskellige fagligheder bringes i spil i opgaveløsningen i et tværgående samarbejde
- sætter sig i modtagerens sted og har god dømmekraft
- skaber relationer og er imødekommende og respektfuld i samarbejdet med andre
- skaber et godt arbejdsmiljø med tillid og arbejdsglæde.
Det er en forudsætning, at du har stærke kompetencer inden for it- og informationssikkerhed (herunder ISO 27001) samt risikovurdering og -håndtering. Dertil er det afgørende, at du har et indgående kendskab til VTC-udstyr og mobile enheder og har et stærkt fokus på service og brugerkommunikation. Videre lægges der vægt på fleksibilitet.
Ansættelsesvilkår Ansættelse sker for en treårig periode i henhold til gældende overenskomst eller aftale for området. Den nærmere indplacering vil afhænge af erfaring og kvalifikationer. Der vil kunne aftales individuelle tillæg. Ansættelsesområdet er Statsministeriets departement.
Det er en betingelse for ansættelse i Statsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Organisation og Service Pernille Harden på tlf. 30 50 99 86.
Ansøgning Hvis du er interesseret i stillingen, skal vi modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 30. marts 2026 kl. 12.00.
Stillingen søges elektronisk via Statsministeriets hjemmeside
www.stm.dk Hvis du går videre efter 1. samtale, vil der være en test forud for 2. samtale
Alle interesserede, uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap, opfordres til at søge stillingen.
Du kan finde flere oplysninger om Statsministeriet, vores arbejdsopgaver og organisation på adressen www.stm.dk.