Har du styr på firewall og netværkskomponenter? Har du øje for sikkerhed og leverer solid infrastruktur drift? Og vil du supportere udviklingsprojekter ved at sikre fundamentet for deres leverancer? Om stillingen I Center for IT (CIT) har vi ansvar for forvaltning af en kompleks it-systemportefølje, der understøtter kritiske funktioner inden for uddannelse, forskning og tilskudsadministration. Vi leder efter den helt rette kollega til vores dedikerede og fagligt stærke IT-drift team, der spænder over en bred vifte af teknologier.
Dine primære opgaver består af:
- Konfigurationsstyring og vedligehold af firewall samt Netscaler – for Netscaler med fokus på automatisering
- Overvågning, patching og vedligehold med fokus på Oracle og Weblogic
- Fejlsøgning, support og ændringshåndtering
- Kontinuerligt fokus på at optimere driftsprocesserne
Om dig For at få succes i jobbet, forventer vi, at du:
- Har flere års erfaring med infrastruktur drift
- Har erfaring med installation, konfiguration og vedligeholdelse af Linux-baserede systemer i et større setup samt scripting
- Brænder for at arbejde med udviklingsteams for at sikre, at applikationer kører problemfrit på servermiljøet.
Udsnit af produkter og værktøjer
- Redhat/Oracle/Ubuntu
- Jira, Confluence og Bitbucket som støtteværktøjer
- Ansible automatisering, hvor vi ønsker infrastructure-as-code
- Håndtering af ci/cd pipelines i Jenkins og Ansible.
IT-driften i Center for IT Området understøtter drift og vedligehold af en lang række forskellige teknologier og platforme. IT-drift spiller en central rolle i styrelsens it-portefølje, og det understøtter flere forskellige komplekse forretningsområder. Vi arbejder løbende med at automatisere driften og understøtte ITIL processer.
I de kommende år har vi herudover fokus på at forenkle vores teknologistak og på at standardisere, hvor det er muligt. Vi arbejder med flere legacy-problemstillinger, så du skal synes, at det er spændende at finde vejen til en moderne it-organisation uden at gå på kompromis med den stabilitet legacy-it-løsningerne er garant for.
Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
"Vi navigerer hver dag i en kompleks dagligdag med bred teknologisk mangfoldighed og legacy-systemer, som bærer vores historie og erfaring. Men det er netop her, vores udfordring bliver vores styrke: Vi er på vej mod en smidig og mere ensartet teknologistak, der giver os mere plads til innovation, effektivitet og fælles retning” siger IT-medarbejder Jan Gotfredsen Birk. Skal du være med til at forme fremtiden? Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Maria Ihle Sørensen på telefonnummer +45 7231 8206 eller på e-mail maih@ufm.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du på et hvert tidspunkt i ansættelsen kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Søg stillingen Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside
ufsn.dk. Vi skal have din ansøgning senest
torsdag den 9. april 2026. Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 16 og anden samtalerunde i uge 17. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse, og der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen