IT-arkitekt

fuldtid
IT-arkitekt
  • ALLE OMRÅDER, HQ
  • Telegade 2, 2630 Taastrup
Vil du være med til at designe og optimere vores netværksinfrastruktur og arbejde med avancerede teknologier som Cisco SDN og DNA Center?

Træd ind i et team, hvor I sammen sikrer stabilitet og innovation på tværs af togstationer, datacentre og værksteder.

Vi søger dygtige folk til at udvikle vores netværksinfrastruktur i tæt samarbejde med vores faste IT-driftsleverandører på tværs af DSB’s lokationer.

Velkommen til IT Network Services Du bliver en del af netværksteamet, som har ansvar for design, udvikling og implementering af de netværk, der holder DSB’s drift sikker og stabil. Du bliver en vigtig rådgiver over for både forretning og leverandører.

Vi arbejder primært med Cisco-teknologier som SD-Access og netværkssegmentering og er involveret i drift, udvikling og større opgraderingsprojekter.

Teamet er en del af “End User Computing & Network Services” med i alt 18 IT-specialister og -arkitekter og ansvar for både netværk og slutbrugerudstyr.

DSB IT tæller over 400 medarbejdere og arbejder bredt med bl.a. cybersikkerhed, systemudvikling og AI.

”Det bedste ved jobbet er de opgaver, som rækker ud mod fremtiden: netværk, som skal opgraderes, løsninger, som skal udvikles, ny hardware og nye set up, som kan forbedre hverdagen for mig selv og for brugerne.”

Fortæller Peter, som er Principal Network Architect

Hvad skal du lave? Som en del af netværksteamet er du med til at sikre en stabil og moderne netværksinfrastruktur på vores mange lokationer.

Du arbejder tæt sammen med andre arkitekter og specialister, leverandører og projektledere og har ansvar for design, implementering og optimering af netværk – både on-premise og i cloud. Samtidig har du ansvaret for kvaliteten af de netværksleverancer, som vores leverandører udfører.

Har du erfaringen, bidrager du også til at sætte retning og definere politikker og standarder for netværksdrift – og til at sikre, at de bliver fulgt.

En typisk dag kan starte med, at du analyserer og løser et komplekst problem i netværksdriften, som vores driftspartner har eskaleret til dig. Herefter gennemgår og godkender du løsninger og standard requests fra driften.

Efter frokost fokuserer du måske på teknisk planlægning og design af et nyt netværk til en station, hvor du i dialog med projektleder og leverandør afklarer krav og træffer de centrale tekniske valg. Dagen slutter med at teste, at en ny implementering lever op til vores krav og standarder.

Torsdag eftermiddag har vi møde i netværksteamet om arkitektur og tekniske løsninger, og vi mødes jævnligt med Datacenter & Cloud Services for at sikre koordinering på tværs.

Andre vigtige opgaver bliver blandt andet at

  • Designe og implementere SD-Access samt vurdere og udvælge ny netværksteknologi og hardware sammen med relevante interessenter
  • Sikre et robust og tilgængeligt netværk – også i kritiske miljøer – og følge op på netværksleverandørers performance og aftalte servicemål/KPI’er
  • Rådgive forretningen og IT-kolleger samt levere 3rd level support og fejlsøgning
Er du vores nye netværkskollega? Du motiveres af at fordybe dig i tekniske problemstillinger for at forstå både detaljerne og helheden i løsningerne.

Du trives med at koordinere og samarbejde med både forretning og leverandører og tager ansvar for din egen læring i et komplekst IT-landskab.

Du har en struktureret tilgang til opgaver og kan bevare overblikket – også når der er flere samtidige deadlines.

Vi forestiller os, at du har

  • Nogle års erfaring med IT-netværk fra en intern rolle i en større virksomhed eller som ekstern konsulent
  • Kendskab til Cisco ISE og fejlsøgning i Cisco-netværk
  • Indsigt i WAN og routingsprotokoller
DSB’s IT-netværk bygger på Ciscos SDN-platform, og du kommer også til at arbejde med TrustSec, DNA Center til SD-Access og Wireless Controllers og ACI i vores datacenter.

Du har nok allerede stiftet bekendtskab med nogle af disse teknologier, resten lærer du hos os.

På det personlige plan er du god til at

  • Kommunikere og vedligeholde gode relationer til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Navigere i administrative processer og sikre fremdrift
  • Tale og skrive dansk og engelsk på et professionelt niveau
Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 22. marts 2026.

Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Nysgerrig efter mere information om jobbet? Ring til Peter Jacobsen (netværksarkitekt) på tlf. 24 68 03 44 eller Henning Søby (afdelingsleder) på tlf. 24 68 60 00.

Send gerne en sms, hvis du ikke får kontakt – så ringer vi tilbage!

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test. Du kommer til at hilse på et par af dine fremtidige kolleger og chefen for IT Operations.

Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.

#LI-Hybrid
#LI-BS1

Log ind