Klinisk Farmakologisk Afdeling, Køge søger en læge til en 1-årig introduktionsstilling (stillingsnummer: 3800C60-67-i-01) med start den 01.03.2026 eller efter nærmere aftale.
I Klinisk Farmakologisk Afdeling vægter vi faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vi tilstræber at gøre farmakologien klinisk anvendelig og har stor opmærksomhed på at yde en god service til både klinikere og administratorer. Klinisk Farmakologisk Afdeling betjener hele Region Sjælland, og er fysisk placeret på SUH Roskilde, men vi forventer indenfor en overskuelig tid at skulle flytte til det nye universitetshospital i Køge. Afdelingen består af 4 speciallæger i klinisk farmakologi, 1-2 uddannelseslæger og en række forskningsmedarbejdere.
Vores hovedformål er at støtte rationel lægemiddelanvendelse i Region Sjælland. For det rådgiver vi sundhedspersonale i både primær- og sekundærsektoren, samt administratorer om klinisk farmakologiske problemstillinger. Enheden varetager bivirkningsindberetninger for det kliniske sygehuspersonale via regionens bivirkningsmanager. Desuden har vi stor forskningsaktivitet samt post- og prægraduate undervisningsforpligtigelser.
Du vil skulle samarbejde med afdelingens øvrige læger om vores driftsopgaver, særligt lægemiddelrådgivning og bivirkningsmanagement. Erfaring med forskningsprojekter og undervisning er en fordel, men ikke et krav.
Til stillingen hører et godkendt uddannelsesprogram som opfylder målbeskrivelsen for introduktionsstillingen i klinisk farmakologi. Se mere her.
Dine opgaver bliver at:Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL. Arbejdstilrettelæggelsen indebærer deltagelse i bemanding af Medicininformationen og Bivirkningsmanagerfunktionen på hverdage mellem 09 og 15. Herudover er stillingen vagtfri.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her