Velkommen til et stærkt salgsteam
Brænder du for gode kundeoplevelser og el-tekniske løsninger? Har du en kommerciel profil og motiveres du af at hjælpe kunder med at finde den helt rigtige løsning? Så er du måske vores nye interne sælger til salgskontoret i Brøndby. Her bliver du en del af et dynamisk og fagligt stærkt team, hvor samarbejde, humor og høj service er i fokus – og hvor du får frihed under ansvar samt gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Din rolle og ansvarsområder
Som intern sælger bliver du en nøglespiller og kommer blandt andet til at arbejde med:
Daglig kontakt med kunder og rådgivning i tekniske spørgsmål og bestillinger
Udarbejdelse af tilbud samt håndtering af både mindre og større projekter
Koordinering og opfølgning på projekter, hvor du sikrer fremdrift, overblik og kvalitet
Aktivt salg og opfølgning på egne ordrer, tilbud og kampagner
Når du er klar: Mulighed for at overtage og udvikle dine egne fokuskunder
Du får en varieret hverdag, hvor du spiller en vigtig rolle i at skabe gode kundeoplevelser. Du får mulighed for at arbejde med opgaver, der kræver struktur, vedholdenhed og overblik.
Dine kvalifikationer
For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du har:
En el‑faglig baggrund som elektriker, elinstallatør eller en handelsuddannelse fra grossistleddet kombineret med elteknisk-/produktforståelse
En pålidelig og engageret tilgang til arbejdet
Et højt energiniveau og lyst til at skabe resultater
En serviceminded tilgang over for både kunder og kolleger
Kendskab til Office‑pakken
Erfaring med SAP er en fordel, men ikke et krav
Derudover trives du med større og mere komplekse opgaver. Du motiveres af at følge projekter helt i mål, også når de kræver tid, struktur og tæt opfølgning.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du:
Får et selvstændigt salgsansvar og mulighed for at forme din hverdag
Arbejder sammen med kompetente og hjælpsomme kolleger
Bliver en del af en kultur, hvor vi spiller hinanden gode
Oplever en hverdag med variation, tempo og plads til grin
Har fokus på løbende kompetenceudvikling
Du får også
Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
Kantineordning – sund og lækker mad i hverdagen
Overskudsdeling – vi deler resultaterne
Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling
Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Department Manager Thomas Rungsted Bjørneboe på +45 24 85 66 08.
Klar til at tage det næste skridt?
Send dit CV senest d. 3. juli. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for installation, industri og handel. Vi tilbyder de bedste produkter og løsninger til vores kunder. Bæredygtighed og gennemsigtighed er en integreret del af vores strategi og den måde, vi driver forretning på. Hos Solar skal alle have lige muligheder – uanset hvem de er, eller hvilken baggrund de har. Mangfoldighed og inklusion gør os i stand til at udvikle løsninger og services, som samfundet har brug for. Derfor har vi brug for mennesker i vores team, der afspejler verden omkring os.
Vi stræber efter at hjælpe vores kunder med en mere effektiv og rentabel hverdag. Gennem digitale løsninger, en brugervenlig webshop og stærk logistik og service gør vi arbejdsdagen lettere.
Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Vi opererer i fem Solar-lande, og mange af vores medarbejdere deler deres ekspertise på tværs af grænser med engelsk som koncernsprog.