Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (
BTECH) ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet søger en underviser (lektor(ing.)) til ingeniørområdet.
Stillingen er en fast stilling og er til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
JobbeskrivelseSom lektor(ing.) vil du primært være tilknyttet uddannelserne:
- Diplomingeniør i global ledelse og design af produktionsnetværk, GMM
- Diplomingeniør i forretningsudvikling, BDE
Opgaver på andre studieretninger end de ovennævnte kan forekomme. Udover undervisning og vejledning kan der være forskellige administrative og/eller ad hoc-opgaver ifm. stillingen.
Det forventes, at ansøgeren til stillingen har erfaring med og stærke kompetencer inden for ét eller flere af følgende fagområder:
- Kvalitetsledelse
- Produktudvikling
- Operations
- Forsøgsplanlægning
Centralt for ingeniøruddannelserne på BTECH er teknologiskdrevet forretningsudvikling. Kandidater med erfaring og kompetencer, der kan styrke samarbejdet med Produktionsdanmark samt miljøet omkring vores MakerStreet (udvidede MakerSpace-faciliteter) og vores studentervæksthus
Business Factory, vil derfor blive foretrukket.
KvalifikationskravDen optimale kandidat til jobbet har en relevant civilingeniøruddannelse eller tilsvarende og minimum tre års relevant praktiskerfaring eller erhvervet ph.d.-grad. Derudover skal kvalifikationsniveauet for lektorer svare til det, der opnås på grundlag af en 3-årig ansættelse som adjunkt, men vil også kunne være opnået på anden måde. Det vil være en fordel, hvis du har undervisningserfaring på bachelorniveau og et solidt netværk til danske virksomheder.
- Ansøgeren skal kunne dokumentere undervisningserfaring på minimum bachelorniveau.
- Ansøgeren skal besidde et solidt engelskniveau – da undervisning på engelsk kan/vil forekomme.
- Ansøgeren skal være fleksibel – da undervisning aftener og weekender kan/vil forekomme.
For at opnå varig ansættelse som lektor ved Aarhus BSS er det et krav, at ansøgeren forud for ansættelsen, har gennemført fakultetets kursus i vejledning, samt fakultetets kursus i blended Learning – Go Online, ved Center for Undervisning og Læring. Har ansøgeren ikke gennemført kurserne inden ansættelsen, vil ansættelsen være betinget af, at kurserne gennemføres inden for fem år.
Hvem er vi?Institut for Forretningsudvikling og Teknologi er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AACSB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.
BTECH er beliggende i Herning, som er kendt for sit stærke erhvervsliv og fokus på entreprenørskab. Instituttet udmærker sig inden for erhverv, IT og ingeniørspecialer og lægger stor vægt på samarbejde med virksomheder. Vi har omkring 1.200 studerende og næsten 100 akademiske medarbejdere. Hvert år deltager cirka 500 studerende i virksomhedsprojekter i mere end 250 virksomheder – fra små og mellemstore virksomheder til førende multinationale koncerner. Vores inkubator, Business Factory, lancerer hvert år 10 nye virksomheder.
Vores erhvervsudvikling og teknologi påvirker samfundet og derfor gennemføres mange forskningsprojekter i tæt samarbejde med industrien, baseret på nye data og nye teknologier. Disse projekter støttes i høj grad af blandt andre ERC, Horizon Europe, Danmarks Frie Forskningsfond og Industriens Fond.
Du kan læse mere om Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på: https://btech.au.dk/
Yderligere informationHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder John Bang Mathiasen, tlf.: 2177 2524, e-mail:
johnbm@btech.au.dk.
ArbejdsstedInstitut for Forretningsudvikling og Teknologi, Birk Centerpark 15, 7400 Herning.
AnsættelsesgrundlagDer er tale om en fast stilling på fuldtid.
Ansættelse sker i henhold til
cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i
cirkulære om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.
AnsøgningsprocedureDet er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
- Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
- Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her
Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 5 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.
Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS
herBedømmelsesprocessenEfter ansættelsesfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk