Har du lyst til at arbejde med informationssøgning, undervisning og arrangementer om faglitteratur?
Vi søger en engageret og relationsstærk informationsspecialist, som vil være med til at styrke borgernes forudsætninger for at begå sig i en verden præget af digital kompleksitet, misinformation og teknologisk udvikling.
På vores lokalbiblioteker står man alene på vagt og varetager dermed også den daglige drift og håndtering af materialer samtidig med at man betjener borgerne. Man bliver ligeledes en vigtig ambassadør for lokalbiblioteket ind i vores praksisfællesskaber, som arbejder på tværs af hele organisationen.
Du bliver en del af ca. 25 engagerede kolleger fra bibliotekernes Frontområde, som i det daglige indgår i forskellige praksisfællesskaber og løser opgaver på tværs af bibliotekerne. Vi tilbyder spændende opgaver, et godt arbejdsmiljø, stor kollegial og ledelsesmæssig opbakning. Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, stærke værdier og en strategi, der sætter borgeren i centrum.
Ansættelsesvilkår
Du indgår i bibliotekets bemanding, hvilket inkluderer 1-2 ugentlige eftermiddagsvagter til 17 eller 18 samt vagter hver 6. fredag, lørdag og evt. søndag. Aften og søndage laver vi en masse spændende arrangementer og aktiviteter, som vi afholder, hvor det passer ind i borgernes hverdag.
Stillingen er på 37 timer om ugen, med tiltrædelseden 15. juni 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der gives ikke rådighedstillæg.
Du skal have kørekort, og det er desuden en fordel, at du har egen bil.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Souschef Heidi Aistrup Holt den 9. april mellem kl. 9-12 på tlf. 23 63 87 28
Ansøgningsfrist er torsdag den 16. april 2026 kl. 13.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 21. april 2026 Der vil indgå løsning af en case under samtalen.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.