Brænder du for præcision og moderne maskinteknologi?
På vegne af Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S søger vi en engageret industritekniker til produktionen i en virksomhed, hvor kvalitet, faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Om stillingen
Som industritekniker hos Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S bliver du en central del af produktionen og arbejder med både drejning og fræsning på 3- og 4-aksede Mazak-maskiner. Du får ansvar for opstillinger og omstillinger, samtidig med at du bidrager med idéer til procesoptimering og tekniske løsninger.
Hos Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S bliver du en del af et miljø med moderne maskinpark, høj teknisk faglighed og spændende opgaver, hvor engagement, fleksibilitet og faglig stolthed vægtes højt. Her arbejder du sammen med kolleger, der brænder for godt håndværk og udvikling, og du får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en industritekniker, maskinarbejder eller tilsvarende, som:
Har god tegningsforståelse og solide matematiske evner
Arbejder struktureret, selvstændigt og med fokus på høj kvalitet
Har flair for IT og tekniske programmer
Bidrager med energi, engagement og en positiv tilgang til opgaver
Trives i et samarbejdsorienteret miljø
Erfaring med Mazak-styrede maskiner samt EdgeCam/SolidCam er en fordel, men ikke et krav.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse? Så send din ansøgning ved at vedhæfte et opdateret CV samt en motiveret ansøgning. Du kan også nøjes med at skrive en kort præsentation af dig selv i ansøgningsteksten.
Temp-Team A/S varetager rekrutteringen, og al henvendelse skal ske gennem dem. Bemærk, at vi grundet GDPR ikke kan modtage CV og ansøgning via e-mail.