Vil du være med til at skabe rene og trygge rammer for beboere og kolleger?Vi søger en husassistent til Dagmargården – et EDEN plejehjem i Skanderborg Kommune – med opstart
1. november 2025 eller snarest muligt.
Hos os er rengøring meget mere end bare rengøring. Du bliver en vigtig del af hverdagen på plejehjemmet, hvor vi sætter livskvalitet, hjemlighed og nærvær i højsædet. Du gør en kæmpe forskel for beboernes trivsel og er med til at sikre, at vores hjem er rart og sundt at være i – for både beboere, pårørende og medarbejdere.
Om jobbet- Du arbejder med daglig rengøring af fællesarealer, beboerboliger og personalefaciliteter
- Du har fokus på hygiejne og kvalitet – og på at skabe en god oplevelse for dem, du møder i din arbejdsdag
- Du har sans for detaljen, men også for helheden
- Du får kollegaer, der hjælper hinanden – og hvor vi har respekt for hinandens faglighed
- Du bliver en del af et hus, hvor samarbejdet og stemningen er i top
- Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i beboernes hverdag og til at opbygge nære relationer. Du forventes at være en aktiv og nærværende del af deres liv
Vi forestiller os, at du...- Har erfaring med rengøring – gerne i pleje- eller institutionsmiljø, men det er ikke et krav
- Er mødestabil, pligtopfyldende og kan arbejde selvstændigt
- Er imødekommende, venlig og trives med kontakt til både ældre og personale
- Er god til at strukturere din arbejdsdag og har øje for, hvor der er brug for en ekstra indsats
- Taler og forstår dansk på et niveau, hvor du kan kommunikere med beboere og kolleger
Arbejdstid og ansættelsesvilkår- Stillingen er på 30 timer om ugen
- Arbejdstiden ligger dagtimerne mandag til fredag
- Weekend- eller helligdagsarbejde kan forekomme efter aftale
Vi tilbyder dig...- En arbejdsplads med glade kolleger og god stemning
- En vigtig rolle i en meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for andre
- En grundig introduktion og oplæring
- En arbejdsplads med værdierne i centrum og fokus på fællesskab og respekt
- Et plejehjem med EDEN-tænkning, hvor hjemlighed, relationer og livskvalitet prioriteres højt
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Anne Stensbjerg på telefon 20 29 46 18 eller leder Mette Sørensen på telefon 24 99 87 02.
Ansøgningsfrist16. oktober 2025.
Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.