Humoristisk og ansvarsbevidst sygeplejerske til sygeplejeklinikken Rønshave

fuldtid
Humoristisk og ansvarsbevidst sygeplejerske til sygeplejeklinikken Rønshave
  • Hjemme- og Sygeplejen
  • Plantagevej 4, 6330 Padborg
Vil du være en del af et fagligt stærkt team med plads til humor? Vi søger dig som er positiv, humoristisk og ansvarsbevidst, og som brænder for høj faglighed og tværfagligt samarbejde. Hos os får du en fleksibel hverdag, faglig sparring og en grundig introduktion. Måske er det lige dig, vi leder efter.

Om jobbet
Du bliver en del af Hjemme- og Sygeplejen (HOS), og vores vision er ”Vi skaber Hjemme- og Sygeplejen med menneskelig respekt, sammenhæng og høj faglighed.”

Vi arbejder rehabiliterende i vores sygeplejeydelser til borgerne og tilbyder derfor også sygepleje i vores sygeplejeklinik, hvor der varetager en bred vifte af opgaver. Her vil du bl.a. komme til at arbejde med:
  • Sårbehandling
  • Kompressionsbehandling
  • Blodtryk- og blodsukkermåling
  • Medicinhåndtering og dosering
  • Vejledning i stomi
  • Rådgivning og undervisning i sygdomme som fx diabetes
  • IV-behandlinger
Dermed får du mulighed for at kombinere sygeplejen i borgernes hjem med klinisk arbejde i vores sygeplejeklinik, hvor du kan trække på både kollegial sparring og din egen selvstændighed.

Vi tilbyder
  • et team med to sygeplejersker, der hovedsageligt arbejder i klinikken
  • dygtige og dedikerede kolleger
  • adgang til udviklende sparring med kolleger med specialfunktioner og tværfaglige koordinatorer
  • kolleger og ledere, der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt
  • en arbejdsplads med godt humør og høj faglighed
  • en varieret arbejdsdag, hvor du møder borgerne – og får mulighed for at fordybe dig i både akutte opgaver og mere planlagte, kliniske behandlinger
  • en god – og individuel introduktion i forhold til de kompetencer, du kommer med, herunder tilpasset undervisning og kurser.
Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation
  • er løsningsorienteret, fagligt ambitiøs og evner både at arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams
  • trives i en hverdag, der kan være uforudsigelig
  • har en positiv tilgang til de udfordringer, der dukker op
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt - og med flere forskellige faggrupper og samarbejdspartnere
  • bidrager positivt til et godt og sundt arbejds- og læringsmiljø og er udstyret med et godt humør.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med DSR.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, men vi er fleksible og åbne for individuelle ønsker til timetal.

Opstart er den 1. maj 2026 eller efter aftale.

Du vil primært have dagvagter i klinikken, men der vil også indgå dag, aften- og nattevagter i udekørende funktion. Weekendvagt forekommer hver 4. uge.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.

Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Anita Heigl, tlf. 2347 8023 i distrikt Bov/Kollund.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 16. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt den 18. marts efter kl. 12.00.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Log ind